Fabjerg sogn - historisk tilbageblik
Niels Nielsen Hollands (1950):
Befolkningens Ernæring bestod omkring 1850 omtrent alene af formalet Korn, som anvendtes til hjemmebagt Brød og Gryn. Kød fik man saa godt som udelukkende ved Hjemmeslagtning. Fabjerg Sogn har et Jordtilliggende af 6098 Tdr. Land, hvorpaa er 190 Tdl. Hartkorn. Arealet er forholdsvis fladt, ca. 2/5 har været Hede. Gamle Furer i Heden fortæller, at den tidligere har været dyrket, og for mange Aar siden skal der have været 13 Gaarde syd for Kirken. Landevejen, der kommer fra Rom Kirke i Vest og gaar tæt nord om Kirken og fortsætter mod Øst forbi Sdr. Børring til Gudum Sogneskel, deler Sognets Jorder, som er noget langstrakt Syd-Nord, i to omtrent lige store Halvdele. Ved Siden af Landevejen ligger der en Række Gravhøje. Rækken ligger omtrent i lige Linie og fortsætter ud i Nabosognene. Der er over 80 ialt i Sognet.
Den nordlige Halvdel er lermuldet Jord, er lidt ujævn, der langt tilbage i Tiden var temmelig vandfyldte. Mange af disse Lavninger, især i den nordlige Del i Sognet, indeholder en Del Tørvedynd, som i Tidernes Løb ogsaa i vore Dage laves til Tørv, en Del er af god Kvalitet. I 1860’erne og 70’erne drænedes en stor Del af disse Jorder, der som Helhed er af god Kvalitet, dog skete Dræningen dengang ikke saa effektiv, som det var nødvendigt, men gjorde dog sin Nytte, saa at den stedlige Mergling, som skete i samme Tidsperiode, alligevel gjorde, at det hele virkede i Retning af god Avl. Helbrakken udførtes, og den gode Jord kvitterede med god Kornavl og mange gode Græsmarker. Det var dog først efter 1890, da Roedyrkning blev almindelig, at Landbrugsarealerne ved bedre Dyrkning af Jorden gav rigtig gode Afgrøder.
Den sydlige Del af Sognet, Hederne, laa mere stille hen. En Del Lyng bjærgedes til Ildebrændsel, især til Bageovnene. Folk bagte jo selv deres Brød. Fra gammel Tid havde Beboerne indrettet Bageovne i hvert Hjem. I Heden er mange Dalstrøg, og i disse flyder Bækken kvikt, Engdragene ved disse har i Tidernes Løb givet gode eller vel oftest mindre gode Høafgrøder til Hedebondens Kvæg. Afvandingen har vel nok mest passet sig selv, og Engene er blevet meget vandsure, saa at Græsset, der gror, bliver af alt for daarlig Kvalitet. Herude laa Gaardene Sønderby, Vestermølle, Østermølle, Ratterup, Hvirgeltoft, Brunshede og Fabjergdahl, alle havde de Engarealer, og Høet hjalp jo sammen med den spidse Avl paa de magre dyrkede Hedeagre.
Den Del af Heden, som var mellem Skoven og Landevejen nord om Kirken, som ikke var dyrket inden 1920’erne, da Mergelsporet fra Bur gik gennem Sognet og bevirkede, at al dyrkbar Jord og Hede, som ikke i Forvejen var dyrket og nu forlængst er indtaget til Dyrkning og hvorpaa H. C. Andersen-Strofen passer „Skynd dig kom, om føje Aar Heden som en Kornmark staar". Den Jord er naturlig sund og behøver ingen Dræning, men Afgrøden kan om Sommeren i Tørkeperioder komme til at sove til Middag meget længe. Maaske der i Fremtiden vil blive opstillet Regnkanoner? Hvem ved? Den gode Jord, den nordlige Del af Sognet, som mange Steder trænger til ny Dræning, har Hedeselskabet været ikke faa Steder de sidste 10-15 Aar med Dræningsplaner, som, naar Arbejdet er udført, ganske forandrer Situationen, og Afgrøden forøges forbavsende. For at Jorden kan give tilfredsstillende Afgrøder, har man jo her i Sognet ligesom i alle andre Egne været opmærksom paa i
Tidens Løb, at Jorden ikke maa være vandsur og at der ikke maa mangle nødvendige Næringsstoffer til Planterne. Med andre Ord, Jorden skal være i Kultur. Der maa f. Eks. være Kalk i passende Mængde til Stede, derfor har man merglet, og det er jo mange Aar siden, da gravede man med stort Besvær den lavprocentiske Mergel op af Jorden, hvor den fandtes. Man fandt den ved at prøve sig frem, naar man hældte Saltsyre eller Salpetersyre (Skedevand) paa, og den saa kunde koge, var det Mergel. Udkørselen paa Marken skete dengang ofte med Studeforspand, det gik langsomt, men det gik. Det gik lettere, da man i 1920’erne fik den højprocentiske Mergel læsset af ved Mergelsporet nogenlunde
bekvemt ved hver Mands Ejendom. I samme Tidsperiode er brugt store Mængder af Kunstgødning, saa det nu i 1950 kan siges, at Jorderne er kommet i meget bedre Kultur end de før har været, og derfor er Afgrøderne øgedes mere.
Befolkningens Ernæring bestod omkring 1850 omtrent alene af formalet Korn, som anvendtes til hjemmebagt Brød og Gryn. Kød fik man saa godt som udelukkende ved Hjemmeslagtning. Fabjerg Sogn har et Jordtilliggende af 6098 Tdr. Land, hvorpaa er 190 Tdl. Hartkorn. Arealet er forholdsvis fladt, ca. 2/5 har været Hede. Gamle Furer i Heden fortæller, at den tidligere har været dyrket, og for mange Aar siden skal der have været 13 Gaarde syd for Kirken. Landevejen, der kommer fra Rom Kirke i Vest og gaar tæt nord om Kirken og fortsætter mod Øst forbi Sdr. Børring til Gudum Sogneskel, deler Sognets Jorder, som er noget langstrakt Syd-Nord, i to omtrent lige store Halvdele. Ved Siden af Landevejen ligger der en Række Gravhøje. Rækken ligger omtrent i lige Linie og fortsætter ud i Nabosognene. Der er over 80 ialt i Sognet.
Den nordlige Halvdel er lermuldet Jord, er lidt ujævn, der langt tilbage i Tiden var temmelig vandfyldte. Mange af disse Lavninger, især i den nordlige Del i Sognet, indeholder en Del Tørvedynd, som i Tidernes Løb ogsaa i vore Dage laves til Tørv, en Del er af god Kvalitet. I 1860’erne og 70’erne drænedes en stor Del af disse Jorder, der som Helhed er af god Kvalitet, dog skete Dræningen dengang ikke saa effektiv, som det var nødvendigt, men gjorde dog sin Nytte, saa at den stedlige Mergling, som skete i samme Tidsperiode, alligevel gjorde, at det hele virkede i Retning af god Avl. Helbrakken udførtes, og den gode Jord kvitterede med god Kornavl og mange gode Græsmarker. Det var dog først efter 1890, da Roedyrkning blev almindelig, at Landbrugsarealerne ved bedre Dyrkning af Jorden gav rigtig gode Afgrøder.
Den sydlige Del af Sognet, Hederne, laa mere stille hen. En Del Lyng bjærgedes til Ildebrændsel, især til Bageovnene. Folk bagte jo selv deres Brød. Fra gammel Tid havde Beboerne indrettet Bageovne i hvert Hjem. I Heden er mange Dalstrøg, og i disse flyder Bækken kvikt, Engdragene ved disse har i Tidernes Løb givet gode eller vel oftest mindre gode Høafgrøder til Hedebondens Kvæg. Afvandingen har vel nok mest passet sig selv, og Engene er blevet meget vandsure, saa at Græsset, der gror, bliver af alt for daarlig Kvalitet. Herude laa Gaardene Sønderby, Vestermølle, Østermølle, Ratterup, Hvirgeltoft, Brunshede og Fabjergdahl, alle havde de Engarealer, og Høet hjalp jo sammen med den spidse Avl paa de magre dyrkede Hedeagre.
Den Del af Heden, som var mellem Skoven og Landevejen nord om Kirken, som ikke var dyrket inden 1920’erne, da Mergelsporet fra Bur gik gennem Sognet og bevirkede, at al dyrkbar Jord og Hede, som ikke i Forvejen var dyrket og nu forlængst er indtaget til Dyrkning og hvorpaa H. C. Andersen-Strofen passer „Skynd dig kom, om føje Aar Heden som en Kornmark staar". Den Jord er naturlig sund og behøver ingen Dræning, men Afgrøden kan om Sommeren i Tørkeperioder komme til at sove til Middag meget længe. Maaske der i Fremtiden vil blive opstillet Regnkanoner? Hvem ved? Den gode Jord, den nordlige Del af Sognet, som mange Steder trænger til ny Dræning, har Hedeselskabet været ikke faa Steder de sidste 10-15 Aar med Dræningsplaner, som, naar Arbejdet er udført, ganske forandrer Situationen, og Afgrøden forøges forbavsende. For at Jorden kan give tilfredsstillende Afgrøder, har man jo her i Sognet ligesom i alle andre Egne været opmærksom paa i
Tidens Løb, at Jorden ikke maa være vandsur og at der ikke maa mangle nødvendige Næringsstoffer til Planterne. Med andre Ord, Jorden skal være i Kultur. Der maa f. Eks. være Kalk i passende Mængde til Stede, derfor har man merglet, og det er jo mange Aar siden, da gravede man med stort Besvær den lavprocentiske Mergel op af Jorden, hvor den fandtes. Man fandt den ved at prøve sig frem, naar man hældte Saltsyre eller Salpetersyre (Skedevand) paa, og den saa kunde koge, var det Mergel. Udkørselen paa Marken skete dengang ofte med Studeforspand, det gik langsomt, men det gik. Det gik lettere, da man i 1920’erne fik den højprocentiske Mergel læsset af ved Mergelsporet nogenlunde
bekvemt ved hver Mands Ejendom. I samme Tidsperiode er brugt store Mængder af Kunstgødning, saa det nu i 1950 kan siges, at Jorderne er kommet i meget bedre Kultur end de før har været, og derfor er Afgrøderne øgedes mere.
Fabjergstad
Niels Nielsen Hollands (1950):
Omkring Brugsforeningen er en hel By vokset frem. Her findes nu baade Smed og Tømrer, Mekaniker, Bilværksted, Cykleværksted,
Bager og Slagteriudsalg, Postkontor og Telefoncen tral samt en Del private Boliger.
Peder Bjerg (1951):
Der blev bygget en masse (efter at landevejen mellem Lemvig og Gudum kirke blev anlagt i 1891) både gårde og huse langs vejen, jeg nævner dem lidt i flæng: Den første var centralen som byggedes af murer Godtfred Kristensen - og der i Staden er der jo kommet mange til senere - endvidere Toftvang, H. Kristensen, P. Jeppesen, Højgaard, Nygaard, Forsamlingshus, Nr. Svendsgaard, Aldershvile, Pax, Smed Nørgaards, Birkely, og længere mod vest Ny Boel, Sdr. Boel, Moselund, Skødbæk Mejeri og købmand Gregersen, og mod øst også en del, det var en stor fordel for sognet med sådan en vej.
Omkring Brugsforeningen er en hel By vokset frem. Her findes nu baade Smed og Tømrer, Mekaniker, Bilværksted, Cykleværksted,
Bager og Slagteriudsalg, Postkontor og Telefoncen tral samt en Del private Boliger.
Peder Bjerg (1951):
Der blev bygget en masse (efter at landevejen mellem Lemvig og Gudum kirke blev anlagt i 1891) både gårde og huse langs vejen, jeg nævner dem lidt i flæng: Den første var centralen som byggedes af murer Godtfred Kristensen - og der i Staden er der jo kommet mange til senere - endvidere Toftvang, H. Kristensen, P. Jeppesen, Højgaard, Nygaard, Forsamlingshus, Nr. Svendsgaard, Aldershvile, Pax, Smed Nørgaards, Birkely, og længere mod vest Ny Boel, Sdr. Boel, Moselund, Skødbæk Mejeri og købmand Gregersen, og mod øst også en del, det var en stor fordel for sognet med sådan en vej.
Landbruget i Fabjerg sogn
Niels Nielsen Hollands (1950):
I Aarene før og efter 1900 Aars-tallet var der bygget mange Husmøller til Trækkraft i Landbruget, nogle havde faaet indlagt Petroleumsmotor som Trækkraft, det var mere stabilt, man var ikke afhængig af Blæsten, i Storm løb Motorerne ikke løbsk, og man risikerede ikke, at Mølle
vingerne fløj af. Enkelte Gaarde havde anskaffet Hesteomgange til Trækkraft. Før Møllernes Tid foregik Tærskningen med Plejl, og alt Landbrugsarbejde blev udført ved Haandkraft. Dels var det ofte strengt Arbejde, men ogsaa en Del lettere.
Jeppe Aakjær skriver:
Saa rinder de Dage i Sommer og Tø,
med alt, hvad den Bonde maa gøre,
for Føllet vil klappes og Faaret ha Hø,
smaa Spurve frataget mig Fritter om Frø,
og Grisen vil kløes bag sit Øre”.
Efter Aarhundredskiftet fik Landmændene, ogsaa her i Fabjerg, Slaamaskiner til Slaaning af Kløvergræsset og Engene. Enge er der faa af her i Fabjerg. Nogle Aar senere fik man Høstapparater at sætte paa Slaamaskinerne til Høstning af Kornet. Før den Tid blev alt Korn høstet med Høle.
Karlene høstede, og Pigerne bandt op. Men med Maskinerne gik det lettere, ganske vist maatte 3-4 Opbindere skynde sig, hvis de skulde
klare sig med Opbindingen. Det blev lettere, siden Selvbinderne blev almindelige, efter 1930 havde de fleste en saadan.
Paa Kvægbrugets Omraade har Sognet ikke været særlig ivrig efter i Aarenes Løb at følge med Tiden. Før 1900 Aarstallet var Kryds
ningskvæg meget almindelig. Dog i 90’erne indkøbtes en ,,Aktietyr” af Korthornsracen. I Svendsgaard havde man ved den Tid gode, sortbrogede jydske Køer. Først i 1930’erne oprettede Husmændene en sortbroget jydsk Kvægavlsforening, dette har medført, at der nu i 1950 er mange sortbrogede Køer i Sognet. Svineavlscenterne har bevirket, at de fleste Landmænd har ret gode Svin nu. Hønseholdet har ogsaa i Aarenes Løb tiltrukken sig Opmærksomhed. Kyllingehønsene er afløst af store Rugemaskiner, som i hver Uge udruger i Tusindvis af Kyllinger, som den
enkelte Hønseholder saa forsynes fra og opdrætter Kyllingerne i kunstige Kyllingemodre. Ægproduktionen er ret højt oppe, saa mange Landmænd, lige saavel Husmænd som Gaardmænd aarligt kan levere Æg pr. Brug fra 4 - 8000 Kr. Enkelte, som har større Hønsegaarde, for en Del mere. Tuberkulosen, som har været stærkt udbredt blandt Husdyrene, er nu udryddet.
I Aarene før og efter 1900 Aars-tallet var der bygget mange Husmøller til Trækkraft i Landbruget, nogle havde faaet indlagt Petroleumsmotor som Trækkraft, det var mere stabilt, man var ikke afhængig af Blæsten, i Storm løb Motorerne ikke løbsk, og man risikerede ikke, at Mølle
vingerne fløj af. Enkelte Gaarde havde anskaffet Hesteomgange til Trækkraft. Før Møllernes Tid foregik Tærskningen med Plejl, og alt Landbrugsarbejde blev udført ved Haandkraft. Dels var det ofte strengt Arbejde, men ogsaa en Del lettere.
Jeppe Aakjær skriver:
Saa rinder de Dage i Sommer og Tø,
med alt, hvad den Bonde maa gøre,
for Føllet vil klappes og Faaret ha Hø,
smaa Spurve frataget mig Fritter om Frø,
og Grisen vil kløes bag sit Øre”.
Efter Aarhundredskiftet fik Landmændene, ogsaa her i Fabjerg, Slaamaskiner til Slaaning af Kløvergræsset og Engene. Enge er der faa af her i Fabjerg. Nogle Aar senere fik man Høstapparater at sætte paa Slaamaskinerne til Høstning af Kornet. Før den Tid blev alt Korn høstet med Høle.
Karlene høstede, og Pigerne bandt op. Men med Maskinerne gik det lettere, ganske vist maatte 3-4 Opbindere skynde sig, hvis de skulde
klare sig med Opbindingen. Det blev lettere, siden Selvbinderne blev almindelige, efter 1930 havde de fleste en saadan.
Paa Kvægbrugets Omraade har Sognet ikke været særlig ivrig efter i Aarenes Løb at følge med Tiden. Før 1900 Aarstallet var Kryds
ningskvæg meget almindelig. Dog i 90’erne indkøbtes en ,,Aktietyr” af Korthornsracen. I Svendsgaard havde man ved den Tid gode, sortbrogede jydske Køer. Først i 1930’erne oprettede Husmændene en sortbroget jydsk Kvægavlsforening, dette har medført, at der nu i 1950 er mange sortbrogede Køer i Sognet. Svineavlscenterne har bevirket, at de fleste Landmænd har ret gode Svin nu. Hønseholdet har ogsaa i Aarenes Løb tiltrukken sig Opmærksomhed. Kyllingehønsene er afløst af store Rugemaskiner, som i hver Uge udruger i Tusindvis af Kyllinger, som den
enkelte Hønseholder saa forsynes fra og opdrætter Kyllingerne i kunstige Kyllingemodre. Ægproduktionen er ret højt oppe, saa mange Landmænd, lige saavel Husmænd som Gaardmænd aarligt kan levere Æg pr. Brug fra 4 - 8000 Kr. Enkelte, som har større Hønsegaarde, for en Del mere. Tuberkulosen, som har været stærkt udbredt blandt Husdyrene, er nu udryddet.
Slægtsgaarde i Fabjerg
Niels Nielsen Hollands (1950):
Søgaard har været i samme Families Eje, Niels Pedersen og Hustru haft Skødet. Tingbogen siger intet saa langt tilbage. Fra 26. 3. 1862 har Sønnerne Peder Veje Nielsen og Hustru Kirsten haft Skødet, fra 15. 11. 1905 har Svigersønnen Chr. Christensen og Hustru Kristine haft Skødet, fra 13. 12. 1942 har Sønnen Peder Kornelius Søgaard Kristensen og Hustru Marie haft Skødet.
Svendsgaard har været i samme Families Eje. Fra 3. 2. 1830 har Gravers Thomsen og Hustru haft Skødet, fra 16. 12. 1863 har Sønnen Mads Toftum Graversen og Hustru Mette Kirstine haft Skødet, fra 21. 2. 1900 har Svigersønnen Søren Graversen og Hustru Karen haft Skødet. Fra 29. 7. 1925 har Sønnen Mads Martin Toftum Svendsgaard og Hustru Else haft Skødet.
Pigsborg. Har været i samme Families Eje. Fra 9. 4. 1828 har Niels Chr. Jensen og Hustru Kirstine haft Skødet. Fra 18. 12. 1872 har Sønnen Poul Jensen og Hustru Pouline haft Skødet. Fra 14. 4. 1915 har Sønnen Niels Chr. Gosvig Jensen og Hustru haft Skødet.
Mellem Børring. Har været i samme Families Eje. Fra 31. 1. 1849 og 19. 9. 1852 har Ivar Frandsen og Hustru Johanne Marie haft Skødet. Fra 6. 12. 1876 har Morten Rogberg Christensen, g. m. Enke Johanne Marie haft Skødet. Fra 1. 7. 1891 har Iver Frandsen og Johanne Maries Søn Frands Frandsen (Ungkarl) haft Skødet. Fra 11. 1. 1925 har Fr. Frandsens Broder Poul Frandsen og Hustru Petrea haft Skødet. Fra 30. 10. 1929 har Poul Frandsen og Hustrus Søn Kr. Marinus Frandsen og Dorthea haft Skødet.
Øster Kvisgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 10. 11. 1858 har Jens Jensen og Hustru Mette haft Skødet. Fra 13. 6. 1906 har Sønnen Jens Chr. Kvisgaard og Hustru Sofie haft Skødet. Fra 9. 8. 1945 har Sønnen Kr. Richardt Kvisgaard og Hustru Ragnhild haft Skødet.
Højvang. Har været i samme Families Eje. Fra 10. 2. 1858 Peder Jensen Broe og Hustru Kjersten haft Skødet. Fra 11.6.1890 har Sønnen Jens Pedersen Broe og Hustru Margrethe haft Skødet. Fra 21. 6. 1911 har Svigersønnen Peder E. J. Borum og Hustru Karen haft Skødet. Fra 31.5. 1939 har Sønnen Jens Borum og Hustru Esther haft Skødet.
Kjærgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 4. 8. 1830 og 29. 5. 1850 har Thor Mikkelsen og Hustru haft Skødet. Fra 6. 11. 1867 har Sønnen
Niels Thorsen og Hustru Karen haft Skødet. Fra 12. 1. 1910 har Sønnen Carl Thorsen og Hustru Kirstine haft Skødet. Fra 13. 11. 1939 har Sønnen Niels Thorsen og Hustru Stinne haft Skødet.
Øster Nørgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 7. 12. 1849 har Peder Jensen og Hustru Birthe haft Skødet. Fra 6. 7. 1887 har Sønnen Jens Chr. Jensen og Hustru Marie haft Skødet. Fra 25. 7. 1927 har Sønnen Bernhard Nørgaard og Hustru Magda haft Skødet.
Kærmark. Har været i samme Families Eje. Fra 2. 12. 1857 har Jens Chr. Pedersen og Hustru Ellen Margrethe haft Skødet. Fra 13. 1. 1897 har Svigersønnen Søren Maae og Hustru Maren haft Skødet. Fra 2. 8. 1932 har Sønnen Peder Maae og Hustru Dagmar haft Skødet.
Korslund. Har været i samme Families Eje. Fra 29. 6. 1853 har Jens Chr. Nielsen og Hustru Kirstine haft Skødet. Fra 19. 11. 1890 har Sønnen Ville
Jensen og Hustru Kirsten haft Skødet. Fra 16. 8.1922 har Sønnen Jens Chr. Jensen og Hustru Andrea haft Skødet.
Saugsmandsgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 13. 1. 1892 Chr. Anton Johan Christensen og Hustru Maren haft Skødet. Fra 13. 10. 1935 har Sønnen Jens Chr. Christensen og Hustru Marie haft Skødet. Paa den vestlige Halvdel af Gaardens Jorder med paastaaende Bygninger med ialt 127 Tdr. Land. Fra 1. 11. 1928 har Sønnen Peder Christensen og Hustru Elisabeth haft Skødet paa den østlige Del af Gaardens Jorder med den nybyggede Gaard med ialt 100 Tdr. Land.
Bloksgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 12. 6. 1901 har Thor Kjærgaard Thorsen og Hustru Jane haft Skødet. Fra 13. 9. 1941 har Sønnen Peter Hermann Thorsen og Hustru Rigmor haft Skødet. Fra 28. 5. 1935 har Sønnen Niels Thorsen og Hustru Emma haft Skødet paa den 80 Tdr. Land udstykkede Lod + den nybyggede Gaard.
Ejerne af Saugsmandsgaard Anth. Christensen og af Bloksgaard Thor Kjærgaard Thorsens Enke Jane har udstykket Gaardene og paa de udstykkede Parceller ladet opføre en ny Gaard til hver af deres Sønner. To andre Sønner har overtaget de gamle Gaarde. Dersom Fremtiden vil forme sig, som det er gaaet hidtil, er der vist Udsigt til, at Foretagendet er lykkedes meget godt. Det var Sognets største Gaarde.
Søgaard har været i samme Families Eje, Niels Pedersen og Hustru haft Skødet. Tingbogen siger intet saa langt tilbage. Fra 26. 3. 1862 har Sønnerne Peder Veje Nielsen og Hustru Kirsten haft Skødet, fra 15. 11. 1905 har Svigersønnen Chr. Christensen og Hustru Kristine haft Skødet, fra 13. 12. 1942 har Sønnen Peder Kornelius Søgaard Kristensen og Hustru Marie haft Skødet.
Svendsgaard har været i samme Families Eje. Fra 3. 2. 1830 har Gravers Thomsen og Hustru haft Skødet, fra 16. 12. 1863 har Sønnen Mads Toftum Graversen og Hustru Mette Kirstine haft Skødet, fra 21. 2. 1900 har Svigersønnen Søren Graversen og Hustru Karen haft Skødet. Fra 29. 7. 1925 har Sønnen Mads Martin Toftum Svendsgaard og Hustru Else haft Skødet.
Pigsborg. Har været i samme Families Eje. Fra 9. 4. 1828 har Niels Chr. Jensen og Hustru Kirstine haft Skødet. Fra 18. 12. 1872 har Sønnen Poul Jensen og Hustru Pouline haft Skødet. Fra 14. 4. 1915 har Sønnen Niels Chr. Gosvig Jensen og Hustru haft Skødet.
Mellem Børring. Har været i samme Families Eje. Fra 31. 1. 1849 og 19. 9. 1852 har Ivar Frandsen og Hustru Johanne Marie haft Skødet. Fra 6. 12. 1876 har Morten Rogberg Christensen, g. m. Enke Johanne Marie haft Skødet. Fra 1. 7. 1891 har Iver Frandsen og Johanne Maries Søn Frands Frandsen (Ungkarl) haft Skødet. Fra 11. 1. 1925 har Fr. Frandsens Broder Poul Frandsen og Hustru Petrea haft Skødet. Fra 30. 10. 1929 har Poul Frandsen og Hustrus Søn Kr. Marinus Frandsen og Dorthea haft Skødet.
Øster Kvisgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 10. 11. 1858 har Jens Jensen og Hustru Mette haft Skødet. Fra 13. 6. 1906 har Sønnen Jens Chr. Kvisgaard og Hustru Sofie haft Skødet. Fra 9. 8. 1945 har Sønnen Kr. Richardt Kvisgaard og Hustru Ragnhild haft Skødet.
Højvang. Har været i samme Families Eje. Fra 10. 2. 1858 Peder Jensen Broe og Hustru Kjersten haft Skødet. Fra 11.6.1890 har Sønnen Jens Pedersen Broe og Hustru Margrethe haft Skødet. Fra 21. 6. 1911 har Svigersønnen Peder E. J. Borum og Hustru Karen haft Skødet. Fra 31.5. 1939 har Sønnen Jens Borum og Hustru Esther haft Skødet.
Kjærgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 4. 8. 1830 og 29. 5. 1850 har Thor Mikkelsen og Hustru haft Skødet. Fra 6. 11. 1867 har Sønnen
Niels Thorsen og Hustru Karen haft Skødet. Fra 12. 1. 1910 har Sønnen Carl Thorsen og Hustru Kirstine haft Skødet. Fra 13. 11. 1939 har Sønnen Niels Thorsen og Hustru Stinne haft Skødet.
Øster Nørgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 7. 12. 1849 har Peder Jensen og Hustru Birthe haft Skødet. Fra 6. 7. 1887 har Sønnen Jens Chr. Jensen og Hustru Marie haft Skødet. Fra 25. 7. 1927 har Sønnen Bernhard Nørgaard og Hustru Magda haft Skødet.
Kærmark. Har været i samme Families Eje. Fra 2. 12. 1857 har Jens Chr. Pedersen og Hustru Ellen Margrethe haft Skødet. Fra 13. 1. 1897 har Svigersønnen Søren Maae og Hustru Maren haft Skødet. Fra 2. 8. 1932 har Sønnen Peder Maae og Hustru Dagmar haft Skødet.
Korslund. Har været i samme Families Eje. Fra 29. 6. 1853 har Jens Chr. Nielsen og Hustru Kirstine haft Skødet. Fra 19. 11. 1890 har Sønnen Ville
Jensen og Hustru Kirsten haft Skødet. Fra 16. 8.1922 har Sønnen Jens Chr. Jensen og Hustru Andrea haft Skødet.
Saugsmandsgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 13. 1. 1892 Chr. Anton Johan Christensen og Hustru Maren haft Skødet. Fra 13. 10. 1935 har Sønnen Jens Chr. Christensen og Hustru Marie haft Skødet. Paa den vestlige Halvdel af Gaardens Jorder med paastaaende Bygninger med ialt 127 Tdr. Land. Fra 1. 11. 1928 har Sønnen Peder Christensen og Hustru Elisabeth haft Skødet paa den østlige Del af Gaardens Jorder med den nybyggede Gaard med ialt 100 Tdr. Land.
Bloksgaard. Har været i samme Families Eje. Fra 12. 6. 1901 har Thor Kjærgaard Thorsen og Hustru Jane haft Skødet. Fra 13. 9. 1941 har Sønnen Peter Hermann Thorsen og Hustru Rigmor haft Skødet. Fra 28. 5. 1935 har Sønnen Niels Thorsen og Hustru Emma haft Skødet paa den 80 Tdr. Land udstykkede Lod + den nybyggede Gaard.
Ejerne af Saugsmandsgaard Anth. Christensen og af Bloksgaard Thor Kjærgaard Thorsens Enke Jane har udstykket Gaardene og paa de udstykkede Parceller ladet opføre en ny Gaard til hver af deres Sønner. To andre Sønner har overtaget de gamle Gaarde. Dersom Fremtiden vil forme sig, som det er gaaet hidtil, er der vist Udsigt til, at Foretagendet er lykkedes meget godt. Det var Sognets største Gaarde.