Forsvundne bygninger
I den østlige del af sognet ses gårdene Broxen eller Broxensgaard samt Sønder Børring mellem Mellem Børring og Saugmandsgaard. Begge ejendomme er i dag forsvundet. Dog findes Sønder Børring i dag på Fabjergkirkevej
|
I den nordlige del af sognet mellem Øster og Vester Nørgaard, der dengang lå umiddelbart ved siden af hinanden - og Holtesgaard (Holt), lå Toftesløs og Quisgaardhus, der i dag er forsvundet.
|
I sognets sydlige del lå ved Møllesøen 3 ejendomme på stribe, nemlig Vester Mølle, Sønderby og Koggesboel. Sønderby huser i dag personale ansat i Skovstyrelsen på en anden placering, og de 2 andre er forsvundet. Dog kan lidt af møllens vandafledning stadig ses i nærheden af møllesøen.
|
Lille Vestergaard lå indtil for få år siden vest for Store Vestergaard. Øst for gården findes en mindre ejendom, der heller ikke længere findes. Yderligere én ejendom på kortet er i dag forsvundet, nemlig Bak - syd for Nørre Lyngholm
|
I midten af 1800-tallet var der 2 vandmøller i sognets sydlige del, der malede bøndernes korn til mel. Øster Mølle blev senere til landbrug og skiftede navn til Aabogaard.
|
Ved Fabjerg Kirke lå indtil 1963 Fabjerg Søndre Skole. Skolen er sognets ældste og er oprindeligt bygget i 1827 på denne placering. Nyere billeder viser skolebygningerne beliggende inde på kirkepladsen.
|
Peder Bjerg fortæller om nedlagte ejendomme i sognet og deres beboere.
Peder Bjerg (født 1875) fortæller:
I min barndom lå der et langt hvidt hus på Fruerboel mark, nord for hvor Kr. Mølgård bor, i dette hus boede 2 ældre kvinder, vi kaldte dem Johanne Knebel og Kronborg, de gik rundt og solgte hægter og vævede strømpebånd m m., desuden ernærede de sig ved tiggeri, den ene gik altid et godt stykke bagefter den anden. Mor sagde altid til os når vi skulle i byen: Nu må I følges pænt ad børn og ikke gå som æ Knevel og æ Kronborg.
Syd for Kr. Thomsen Tinggårdhus lå også et hus, her boede Gjertrud Marie og hendes bror Kr. Herup. Gjertrud var en slags klog kone, og der kom ikke så få og søgte råd hos hende. Jeg havde engang noget udslet på ryggen, og mor ville at jeg skulle gå til hende, jeg fik også et råd; men det hjalp ikke, jeg måtte til lægen, som sagde at det var natild, og hans råd hjalp
Læs mere om Balletofthus her
Så var der gamle Jette, som hentede hvedebrød i Lemvig i en stor fiskekurv, som hun havde på ryggen, og hun var nok velset af os børn, hun havde en stor dametærte til 50 øre, en snegl 35 øre jødekager 2 og 4 øre, det var noget andet end det vi får nu. Når mor ikke havde penge byttede de med brød og æg. Jettes hus lå vest for Kr. Mølgårds lige ved vejen, jeg hentede som ung knægt gerne et læs tørv for hende, og så levede jeg højt, hun kom med det bedste mad hun havde.
Lidt længere østpå boede Jens Skov og Ane (etøjet Ane, som vi kaldte hende) dem har jeg også kørt tørv for, men forplejningen her var nu ikke så renlig, der har jeg fået smør lavet af gedefløde, Ane var meget skrap i munden og noget galsindet. Jens var god af sig, men hvor kunne hun herse med ham, han døde pludselig en nat, dagen derpå, kom hun hertil os, og mødte vor pige ude i gården, Ane siger så: Ja, nu ligger han flat. Hvem? siger pige: Jens, han er død.
Nede ved broen øst for skolen boede Knud Hvirgeltoft og hans kone Marie. Det var et lille lavt hus de havde, og havediget nåede omtrent op til taget, det var jo fristende for skoledrengene, de ville gerne kravle op på taget; men så kom Marie, og hun skældte ud, og det var hun god til; men det endte med at drengene stoppede hendes skorsten, så klagede hun til Lærer Høegsberg og så fik legen ende, jeg var ikke med dertil; da jeg gik den anden vej fra skole.
Knud og Marie holdt smugkro, og der spilledes kort, det var særlig tjenstekarlene, som besøgte dem, og satte deres penge til der.
Læs mere om Hollandshus her
Disse huse som lå langs vejen øst for kirken, kaldte vi Kællingespring, husene som ligger vestpå nord for den gamle vej, havde et mindre pænt navn, som ikke så godt kan nedskrives.
I en ejendom der, som nu kaldes Mosekjær boede Jakob Svensker og Mary. Jakob var altid med ved høstgilderne i Hyldgård, og når han havde fået nogle puncher, så skulle han synge for gæsterne. Det var jo svenske sange, og der var altid en del gæster fra Lemvig, og de morede sig godt over Jakob sange.
Læs mere om Pindsboelhus her
Der lå også et hus i heden, lidt sydøst for J. P. Christensen, gammel og lav var den, og de unge af i dag kan slet ikke forestille sig hvordan sådan et hus så ud. I den boede Peder Sparre, vestindiensmanden kaldte vi ham, og hans kone Ane. I den østre ende af huset boede konens far, han hed Jens Jørgen og var skrædder, han havde dårlige fødder, og gik altid både sommer og vinter i nogle kludesko, ombundet med klude.
Peder Sparre havde været hvervet soldat i Vestindien, da Danmark havde disse øer, det var han i flere år, da han kom hjem måtte han jo til at arbejde, og det var lidt uvan. Han skulle til at lære at tærske, vi havde det mundheld efter ham: Jeg kommer nok efter det sagde Peder Svarre da han skulle lære at tærske. Han ernærede sig mest ved at sno simer, til at sy taget på husene fast med, det var han også god til, og det skulle der bruges meget af, vi havde jo ikke tækkegarn den gang.
Sydvest for V. Skovlund boede Peder Lind, han havde hundetække og kunne få næsten alle hunde til at følge med sig og så solgte han dem og fik blandt andet to pund smør for en lille hund. Peder og hans kone hentede, to gange i træk, et får hos en fattig kone Anne Kathrine, som boede i et lille hus ved Rom Kirke. De slagtede fårene; men det blev opdaget og de blev straffet. Deres søn Jens Lind overtog senere huset, og da han havde et æsel som trækdyr, blev han kaldt Fatter Æsel.
I min barndom lå der et langt hvidt hus på Fruerboel mark, nord for hvor Kr. Mølgård bor, i dette hus boede 2 ældre kvinder, vi kaldte dem Johanne Knebel og Kronborg, de gik rundt og solgte hægter og vævede strømpebånd m m., desuden ernærede de sig ved tiggeri, den ene gik altid et godt stykke bagefter den anden. Mor sagde altid til os når vi skulle i byen: Nu må I følges pænt ad børn og ikke gå som æ Knevel og æ Kronborg.
Syd for Kr. Thomsen Tinggårdhus lå også et hus, her boede Gjertrud Marie og hendes bror Kr. Herup. Gjertrud var en slags klog kone, og der kom ikke så få og søgte råd hos hende. Jeg havde engang noget udslet på ryggen, og mor ville at jeg skulle gå til hende, jeg fik også et råd; men det hjalp ikke, jeg måtte til lægen, som sagde at det var natild, og hans råd hjalp
Læs mere om Balletofthus her
Så var der gamle Jette, som hentede hvedebrød i Lemvig i en stor fiskekurv, som hun havde på ryggen, og hun var nok velset af os børn, hun havde en stor dametærte til 50 øre, en snegl 35 øre jødekager 2 og 4 øre, det var noget andet end det vi får nu. Når mor ikke havde penge byttede de med brød og æg. Jettes hus lå vest for Kr. Mølgårds lige ved vejen, jeg hentede som ung knægt gerne et læs tørv for hende, og så levede jeg højt, hun kom med det bedste mad hun havde.
Lidt længere østpå boede Jens Skov og Ane (etøjet Ane, som vi kaldte hende) dem har jeg også kørt tørv for, men forplejningen her var nu ikke så renlig, der har jeg fået smør lavet af gedefløde, Ane var meget skrap i munden og noget galsindet. Jens var god af sig, men hvor kunne hun herse med ham, han døde pludselig en nat, dagen derpå, kom hun hertil os, og mødte vor pige ude i gården, Ane siger så: Ja, nu ligger han flat. Hvem? siger pige: Jens, han er død.
Nede ved broen øst for skolen boede Knud Hvirgeltoft og hans kone Marie. Det var et lille lavt hus de havde, og havediget nåede omtrent op til taget, det var jo fristende for skoledrengene, de ville gerne kravle op på taget; men så kom Marie, og hun skældte ud, og det var hun god til; men det endte med at drengene stoppede hendes skorsten, så klagede hun til Lærer Høegsberg og så fik legen ende, jeg var ikke med dertil; da jeg gik den anden vej fra skole.
Knud og Marie holdt smugkro, og der spilledes kort, det var særlig tjenstekarlene, som besøgte dem, og satte deres penge til der.
Læs mere om Hollandshus her
Disse huse som lå langs vejen øst for kirken, kaldte vi Kællingespring, husene som ligger vestpå nord for den gamle vej, havde et mindre pænt navn, som ikke så godt kan nedskrives.
I en ejendom der, som nu kaldes Mosekjær boede Jakob Svensker og Mary. Jakob var altid med ved høstgilderne i Hyldgård, og når han havde fået nogle puncher, så skulle han synge for gæsterne. Det var jo svenske sange, og der var altid en del gæster fra Lemvig, og de morede sig godt over Jakob sange.
Læs mere om Pindsboelhus her
Der lå også et hus i heden, lidt sydøst for J. P. Christensen, gammel og lav var den, og de unge af i dag kan slet ikke forestille sig hvordan sådan et hus så ud. I den boede Peder Sparre, vestindiensmanden kaldte vi ham, og hans kone Ane. I den østre ende af huset boede konens far, han hed Jens Jørgen og var skrædder, han havde dårlige fødder, og gik altid både sommer og vinter i nogle kludesko, ombundet med klude.
Peder Sparre havde været hvervet soldat i Vestindien, da Danmark havde disse øer, det var han i flere år, da han kom hjem måtte han jo til at arbejde, og det var lidt uvan. Han skulle til at lære at tærske, vi havde det mundheld efter ham: Jeg kommer nok efter det sagde Peder Svarre da han skulle lære at tærske. Han ernærede sig mest ved at sno simer, til at sy taget på husene fast med, det var han også god til, og det skulle der bruges meget af, vi havde jo ikke tækkegarn den gang.
Sydvest for V. Skovlund boede Peder Lind, han havde hundetække og kunne få næsten alle hunde til at følge med sig og så solgte han dem og fik blandt andet to pund smør for en lille hund. Peder og hans kone hentede, to gange i træk, et får hos en fattig kone Anne Kathrine, som boede i et lille hus ved Rom Kirke. De slagtede fårene; men det blev opdaget og de blev straffet. Deres søn Jens Lind overtog senere huset, og da han havde et æsel som trækdyr, blev han kaldt Fatter Æsel.