Vejvæsen og transport
Niels Nielsen Hollands (1950):
Af særlige Opgaver i Tidsrummet de sidste 100 Aar for Fabjerg Sogns Vedkommende skal lige nævnes: Da Vemb-Lemvig Jernbane skulde anlægges, blev Kommunerne i Banens Opland anmodet om at yde Tilskud. Der indkaldtes til et almindeligt Sognemøde, og da Sagen tidligere var fremlagt til Drøftelse, og under Bifald vedtoges det at yde Tilskud og Renter og Afdrag af 10,000 Kr., og at Kommunen garanterer for disse Ydelser. Fabjerg, den 4. Januar 1878. P. S. V.: C. N. Saugmandsgaard.
1891 Sognets Bidrag til den ny Lemvig-Gudumvej 8000 Kr., ialt Kr. 36,000 Kr. Der optoges et Laan i Bikuben, København, af denne Sum.
Af særlige Opgaver i Tidsrummet de sidste 100 Aar for Fabjerg Sogns Vedkommende skal lige nævnes: Da Vemb-Lemvig Jernbane skulde anlægges, blev Kommunerne i Banens Opland anmodet om at yde Tilskud. Der indkaldtes til et almindeligt Sognemøde, og da Sagen tidligere var fremlagt til Drøftelse, og under Bifald vedtoges det at yde Tilskud og Renter og Afdrag af 10,000 Kr., og at Kommunen garanterer for disse Ydelser. Fabjerg, den 4. Januar 1878. P. S. V.: C. N. Saugmandsgaard.
1891 Sognets Bidrag til den ny Lemvig-Gudumvej 8000 Kr., ialt Kr. 36,000 Kr. Der optoges et Laan i Bikuben, København, af denne Sum.
Peder Bjerg (1951):
Hovedvejen gik fra Gudum efter Aggergård og Fabjerg Kirke, gennem Kjærdal, vest på til vejen gik efter Bloksgård, til Rom Skel, denne vej blev så nogenlunde holdt i farbar stand, hver gård havde sit vejskifte, hvorpå man skulle køre uharpet grus og sand, de andre veje var ikke gode, ad hovedvejen kørte posten, den og så Jordemodervej var de eneste som blev ryddet for sne.
I 1886 havde vi meget sne, i Kærdalen var det særlig galt, vores karl som hed Jørgen var til snekastning 14 dage i træk, til sidst måtte de bænke sneen op, roden var fra Fabjerg Kirke til Rom skel, Knudsen Vestergård var snefoged.
I året 1887 blev mejeriet bygget og da blev vejen, der går forbi Kjær efter Skov og ud til vejen der går vest for Bloksgård, reguleret og påkørt grus, før var den nærmeste en markvej, de første år var den ikke god, i tøbrud måtte mælkekusken køre gennem Kjærdal og hen til Tingvej for at komme til mejeriet.
Der blev fra beboerne i den nordlige del af sognet rejst krav om bedre vejforhold, det var jo ikke var så underligt, når vi tænker os, at de folk som boede i Kjærgaard og Kvisgaard skulle hele vejen ned til vejen som går forbi Præbensgaard efter Bloksgaard, for at komme til Lemvig.
Der blev så forhandlet, med Fabjerg Sogneråd sammen med Gudum og Nr. Lem kommuner, om en vej fra Lemvig til Gudum Kirke.
I Gudum var det snart værre med vejforholdene end i Fabjerg.
Lundsgårdene skulle enten køre til Fabjerg eller Nr. Nissum Kirker for at komme til Lemvig, det var jo en lang omvej.
Når vi skulle til Lemvig efter et stort læs, hvad det nu var, måtte vi altid køre op ad Vesterbjerg gennem Rom, den gamle Østerbjerg var umulig at køre opad.
I den forbindelse skal nævnes, at når vi hentede mursten på Teglgården ved Lemvig, måtte vi altid køre ude i fjorden, der var ingen vej; men bare vi kom godt ud, var der fast bund, ellers kunne man let køre fast og det var nu ikke så rart
Der blev så forhandlet om en vej fra Lemvig igennem Nr. Lem, syd om Vestergaard og Svendsgaard, nord om Hyldgaard og efter Korslund.
Til denne vej ville ejendomsbesidderne give gratis jord; men det kunne man ikke enes om; så vejen blev gennemført i dens nuværende beliggenhed; men da måtte der betales for jorden.
Vejen blev så anlagt og åbnet for færdselen i 1891 i Fabjerg til Jordemodervejen, til Gudum i året derefter, nu foregik hovedfærdselen derefter ad den nye landevej.
Der blev bygget en masse, både gårde og huse langs vejen, jeg nævner dem lidt i flæng: Den første var centralen som byggedes af murer Godtfred Kristensen - og der i Staden er der jo kommet mange til senere - endvidere Toftvang, H. Kristensen, P. Jeppesen, Højgaard, Nygaard, Forsamlingshus, Nr. Svendsgaard, Aldershvile, Pax, Smed Nørgaards, Birkely, og længere mod vest Ny Boel, Sdr. Boel, Moselund, Skødbæk Mejeri og købmand Gregersen, og mod øst også en del, det var en stor fordel for sognet med sådan en vej.
Vi havde jo også den gamle landevej, som gik og går endnu fra Rom Kirke forbi Vester Mølle, Fruerhøj efter Holstebro, vi kaldte den også Kongevejen, den var så bred, at der kunne køre fire vogne ved siden af hinanden.
Ved 2 mils pælen nær Fruerhøj var der telt med krohold, når de store markeder var i Holstebro i september, altid 2 dage.
Ad denne vej var der stor færdsel på markedsdagene, store kobler kreaturer og heste kom ad denne vej, der kom også en del med vejene over Fabjerg forbi kirken efter Ørvejle i Gudum, hvor der også var krohold. Disse dyr kom jo fra sognene vest for Lemvig, fra Harboøre, ja, da også fra sognene øst for Lemvig.
Hovedvejen gik fra Gudum efter Aggergård og Fabjerg Kirke, gennem Kjærdal, vest på til vejen gik efter Bloksgård, til Rom Skel, denne vej blev så nogenlunde holdt i farbar stand, hver gård havde sit vejskifte, hvorpå man skulle køre uharpet grus og sand, de andre veje var ikke gode, ad hovedvejen kørte posten, den og så Jordemodervej var de eneste som blev ryddet for sne.
I 1886 havde vi meget sne, i Kærdalen var det særlig galt, vores karl som hed Jørgen var til snekastning 14 dage i træk, til sidst måtte de bænke sneen op, roden var fra Fabjerg Kirke til Rom skel, Knudsen Vestergård var snefoged.
I året 1887 blev mejeriet bygget og da blev vejen, der går forbi Kjær efter Skov og ud til vejen der går vest for Bloksgård, reguleret og påkørt grus, før var den nærmeste en markvej, de første år var den ikke god, i tøbrud måtte mælkekusken køre gennem Kjærdal og hen til Tingvej for at komme til mejeriet.
Der blev fra beboerne i den nordlige del af sognet rejst krav om bedre vejforhold, det var jo ikke var så underligt, når vi tænker os, at de folk som boede i Kjærgaard og Kvisgaard skulle hele vejen ned til vejen som går forbi Præbensgaard efter Bloksgaard, for at komme til Lemvig.
Der blev så forhandlet, med Fabjerg Sogneråd sammen med Gudum og Nr. Lem kommuner, om en vej fra Lemvig til Gudum Kirke.
I Gudum var det snart værre med vejforholdene end i Fabjerg.
Lundsgårdene skulle enten køre til Fabjerg eller Nr. Nissum Kirker for at komme til Lemvig, det var jo en lang omvej.
Når vi skulle til Lemvig efter et stort læs, hvad det nu var, måtte vi altid køre op ad Vesterbjerg gennem Rom, den gamle Østerbjerg var umulig at køre opad.
I den forbindelse skal nævnes, at når vi hentede mursten på Teglgården ved Lemvig, måtte vi altid køre ude i fjorden, der var ingen vej; men bare vi kom godt ud, var der fast bund, ellers kunne man let køre fast og det var nu ikke så rart
Der blev så forhandlet om en vej fra Lemvig igennem Nr. Lem, syd om Vestergaard og Svendsgaard, nord om Hyldgaard og efter Korslund.
Til denne vej ville ejendomsbesidderne give gratis jord; men det kunne man ikke enes om; så vejen blev gennemført i dens nuværende beliggenhed; men da måtte der betales for jorden.
Vejen blev så anlagt og åbnet for færdselen i 1891 i Fabjerg til Jordemodervejen, til Gudum i året derefter, nu foregik hovedfærdselen derefter ad den nye landevej.
Der blev bygget en masse, både gårde og huse langs vejen, jeg nævner dem lidt i flæng: Den første var centralen som byggedes af murer Godtfred Kristensen - og der i Staden er der jo kommet mange til senere - endvidere Toftvang, H. Kristensen, P. Jeppesen, Højgaard, Nygaard, Forsamlingshus, Nr. Svendsgaard, Aldershvile, Pax, Smed Nørgaards, Birkely, og længere mod vest Ny Boel, Sdr. Boel, Moselund, Skødbæk Mejeri og købmand Gregersen, og mod øst også en del, det var en stor fordel for sognet med sådan en vej.
Vi havde jo også den gamle landevej, som gik og går endnu fra Rom Kirke forbi Vester Mølle, Fruerhøj efter Holstebro, vi kaldte den også Kongevejen, den var så bred, at der kunne køre fire vogne ved siden af hinanden.
Ved 2 mils pælen nær Fruerhøj var der telt med krohold, når de store markeder var i Holstebro i september, altid 2 dage.
Ad denne vej var der stor færdsel på markedsdagene, store kobler kreaturer og heste kom ad denne vej, der kom også en del med vejene over Fabjerg forbi kirken efter Ørvejle i Gudum, hvor der også var krohold. Disse dyr kom jo fra sognene vest for Lemvig, fra Harboøre, ja, da også fra sognene øst for Lemvig.
Godtfred Kristensen
Da min bedstemor i 1937 solgte ejendommen i Fabjerg, flyttede hun til Lemvig og fik en lejlighed i ejendommen efter Mads Kokholm men allerede samme år flyttede hun til København for at være sammen med sine to døtre, mine mostre Karen og Maren, Karen boede i Andreas Bjørnsgade og Maren i Burmeistergade Prinsensgade hvor Kristiania ligger. Da bedstemor flyttede var det ombord på Mathilde som sejlede mellem Lemvig og København.
I 1938 blev det bestemt at vi skulle en tur til København for at besøge hende, nu var der kommet en Lillebæltsbro og lyntog og der var stor dyrskue på Bellahøj og 150 året for Stavnsbåndets ophævelse og det hele, så selvfølgelig skulle vi til København. Det var min første tur med tog og så med de nye lyntog, jeg tror det tog 6 timer. Vi skulle være væk i en uge og mors moster Petrine skulle passe ejendommen.
Vi boede hos min faster Karen, som var ugift, der boede bedstemor også.
Men når bedstemor var i København længtes hun efter Jylland og modsat længtes hun efter København når hun var i Jylland, så det blev til mange rejser frem og tilbage.
Da min bedstemor i 1937 solgte ejendommen i Fabjerg, flyttede hun til Lemvig og fik en lejlighed i ejendommen efter Mads Kokholm men allerede samme år flyttede hun til København for at være sammen med sine to døtre, mine mostre Karen og Maren, Karen boede i Andreas Bjørnsgade og Maren i Burmeistergade Prinsensgade hvor Kristiania ligger. Da bedstemor flyttede var det ombord på Mathilde som sejlede mellem Lemvig og København.
I 1938 blev det bestemt at vi skulle en tur til København for at besøge hende, nu var der kommet en Lillebæltsbro og lyntog og der var stor dyrskue på Bellahøj og 150 året for Stavnsbåndets ophævelse og det hele, så selvfølgelig skulle vi til København. Det var min første tur med tog og så med de nye lyntog, jeg tror det tog 6 timer. Vi skulle være væk i en uge og mors moster Petrine skulle passe ejendommen.
Vi boede hos min faster Karen, som var ugift, der boede bedstemor også.
Men når bedstemor var i København længtes hun efter Jylland og modsat længtes hun efter København når hun var i Jylland, så det blev til mange rejser frem og tilbage.
Godtfred Kristensen
I 1939 blev vejen gennem Fabjergstad asfalteret. Far ville gerne have vejen rettet lidt, den lå og ligger stadigvæk nær på Nyholm; han tilbød at betale lidt til opretningen, jeg tror det var 100 kr. men det afviste formanden Jens Tang på det kraftigste. Mor har senere fortalt at far blev så gal at håret stod lige op på hovedet af ham.
Vejen blev asfalteret igennem Fabjergstad og så skete der ikke noget før i 1951 igen, jeg mener at det var samtidig med at Fabjergstad blev kloakeret og spildevandet ført ud i Karl Lunds Mose.
I 1939 blev vejen gennem Fabjergstad asfalteret. Far ville gerne have vejen rettet lidt, den lå og ligger stadigvæk nær på Nyholm; han tilbød at betale lidt til opretningen, jeg tror det var 100 kr. men det afviste formanden Jens Tang på det kraftigste. Mor har senere fortalt at far blev så gal at håret stod lige op på hovedet af ham.
Vejen blev asfalteret igennem Fabjergstad og så skete der ikke noget før i 1951 igen, jeg mener at det var samtidig med at Fabjergstad blev kloakeret og spildevandet ført ud i Karl Lunds Mose.