Engelundvej 38
|
Bjerg
|
Historisk topografisk Efterretninger
Bjerg, m/ 4 tdr. Hartkorn, var 1683 en Gaard; paa Marken nævnes Lysenborgstoft.
1596 kaldes den ”paa Bjerg.”
Peder Bjerg fortæller - 1951
Ejeren, som min far Niels Pedersen i 1877 byttede gård med, hed Chr. Madsen Skou og hans første kone Marianne var vist nok fra Balletoft, hans anden kone hed Maren og var fra Møborg.
I 1877 flyttede vi hertil fra Gl. Døj i Lomborg, min far hed Niels Pedersen og min mor Kristine Poulsen, hun var fra Sdr. Lund.
Min far døde i 1891, min mor i 1901. Jeg overtog Bjerg i juni 1901 og blev gift 15. oktober med Petrine Roesgaard fra Gl. Roesgaard i Rom.
Chr. Madsen var en hård karl med for stor lyst til spiritus. Når han skulle tærske, lod han et par vogne fylde med sten og spændte hestene for, lagde kornet ud på gulvet i agerrummet og så kørte han ind ad den ene port og ud ad den anden og det gik stærkt. Om kornet blev ordentlig tærsket på den måde, melder historien ingenting om.
Peder Bjergs mor, der var fra Sdr. Lund, har fortalt at Chr. Madsen havde mange duer, dem ville uglen tage; men så fangede han en levende ugle og naglede den fast på porten til skræk og advarsel for de andre ugler.
Niels Pedersen kom fra St. Døj i Lomborg.
De var 4 søskende: Niels Pedersen, Kristen Kubstrup, Kristen Tang og Nikoline,
de blev alle 4 gift indenfor samme år.
Niels blev gift med Kristine Poulsen *24-06-1849 i Sdr. Engelund.
Kristen Kubstrup blev gift med Andrea Obbekjær datter af Lærer Obbekjær Sdr. Skole.
Kristen Tang blev gift med Birthe Kristine Berthelsen fra V. Lundgaard i Nr. Nissum,
hun fik V. Lundgaard i medgift.
Nikoline blev gift med Jens Peder Hjorth Bloksgaardhus i Fabjerg. Bloksgaardhus kom senere til at hedde Hjortkjær.
Niels ville gerne have en bedre gård, derfor byttede han med Chr. Madsen, men selvom Bjerg var en god gård, var den meget forsømt, så Kirstine og Niels sled hårdt i det. Niels Pedersen døde i 1891 og da Kirstine døde i 1901,
overtog sønnen Peder *02-12-1875 gården Bjerg i juni. I oktober blev han gift med Oline Petrine Roesgaard *22-06-1875 fra Gl. Roesgaard i Rom.
På Bjerg havde man en stor mergelgrav, hvorfra der fra 1880 til omkring 1887 blev kørt mange læs mergel. Om vinteren blev mergelgraven fyldt med vand og det skulle væk, inden arbejdet kunne begynde om foråret.
Der gik en rørledning fra en brønd ved den ene ende af mergelgraven, i den var der en stopper, og når den blev fjernet, kom vandet i en rasende fart; men det kunne ikke løbe ud af selve mergelgraven, så det sidste måtte pumpes ud:
Man havde en stor pumpe, der skulle to mand til at bruge den og man måtte pumpe i tre dage, før vandet var væk og så var der altid en del jord, som var skredet i graven; men når det var fjernet, var der en rigtig køregrav.
Der var mange som hentede mergel på Bjerg, Anders Lausen Mølgaard hentede mergel med at par gode jydske køer, Jesper Nielsen Hollands og hans gamle far Brovsen kørte med stude og i en vogn med træaksler og lundstikker, som holdt hjulene på vognen. Der var et af hjulene som gik ud og ind, om det sagde gamle Brovsen: ”Den hyvel der, den go´r i slanggång lisom æ hovvorm.”
(Det hjul der, det går i slangegang, ligesom hugormen)
På Bjerg havde de et par store kørestude, blev de ømfodede, blev der lagt en halvsko under klovene, så gik det udmærket. Studene blev brugt på landevejen og skulle det gå rigtig rask, skulle Peder, som dreng, gerne kradse studene på ryggen med en rive og brumme lidt som en bremse, så satte studene halerne i vejret og så gik det i galop.
Petrine og Peder fik to børn:
Nelly Kirstine *22-06-1905, gift med Anders Lærke, hun døde i 1999 på plejehjemmet Thorshøj i Holstebro.
Jens Kristian *07-02-1909, overtog Bjerg i 1946, gift med Johanne Borum fra Sdr. Lund, han var en ivrig jæger og meget interesseret i, hvad der foregik omkring ham. Jens døde 31-07-1999, Hanne døde 04-10-1999.
Hanne og Jens fik to børn.
Anette Petrine *28-06-1951,bor sammen med Jan i Kolding.
Ib Bjerg *31-08-1947 - overtog Bjerg i 1977, hans mor og far blev boende hos ham, som der var tradition for på Bjerg.
Ib blev i 1987 gift med Jytte Døj, datter af Lilly og Hartvig Døj Hyldgaardvej 14.