Fabjerg Søndre Skole
Niels Nielsen Hollands (1951):
Aar 1884 restaureredes Bygningerne ved Søndre Skole. Skolestue indrettedes og Beboelseslejligheden for Læreren gjordes i forsvarlig Stand i det 1827 opførte Skolehus. Landbrugsbygninger passende til Skolens Jordlod opførtes med en ny Lade med ibygget Kostald. Et Laan blev optaget til dette Arbejde paa 2500 Kr.
Til at bekoste Opførelsen af de to nye Skoler i Aarene 1909 og 1910 optoges Laan i Kommunekreditforeningen paa ialt 17,000 Kr. Der paaligne-
des i Kommuneskatter: Aar 1903 (Kr. 10,006), Aar 1911 (Kr. 16,157), Aar 1921 (Kr. 40,500), Aar 1945 (Kr. 78,000), Aar 1951 (Kr. 110,000).
Aar 1884 restaureredes Bygningerne ved Søndre Skole. Skolestue indrettedes og Beboelseslejligheden for Læreren gjordes i forsvarlig Stand i det 1827 opførte Skolehus. Landbrugsbygninger passende til Skolens Jordlod opførtes med en ny Lade med ibygget Kostald. Et Laan blev optaget til dette Arbejde paa 2500 Kr.
Til at bekoste Opførelsen af de to nye Skoler i Aarene 1909 og 1910 optoges Laan i Kommunekreditforeningen paa ialt 17,000 Kr. Der paaligne-
des i Kommuneskatter: Aar 1903 (Kr. 10,006), Aar 1911 (Kr. 16,157), Aar 1921 (Kr. 40,500), Aar 1945 (Kr. 78,000), Aar 1951 (Kr. 110,000).
Jens Bjerg
Jeg begyndte at gå i skole ved gamle Anders Poulsen. Den første dag vi kom i skole var mor med, når vi havde været inde ved lærer Poulsen og fået at vide hvad vi skulle af forskellige ting, gik vi over til madam Poulsen ovre i privaten, og så fik konerne kaffe, jeg tror vi børn var med derovre.
Så rullede lavinen, vi skulle fortsætte med at gå i skole, med tiden fik vi også andre lærere. Poulsen gik af, han blev for gammel, og han var heller ikke rask og de store drenge var ikke for gode ved ham, det er ikke for det….
Vores lærerinde hed fru Laursen, hendes mand læste på seminariet og da han var uddannet rejste de til Aulum. Så fik vi fru Rasmussen, hun var så rar, hun blev gift med Fuglsang fra Saugmandsgård og de købte Ml. Tang i Gudum.
Da lærer Poulsen endelig gik af, fik vi lærer I. K. Schriver, han var missionsmand så vi havde altid morgenandagt. Fru Rasmussen og lærer Schriver skiftedes til at holde andagten. Jeg kom vældig godt ud af det med Schriver, det gjorde jeg, men nu har jeg aldrig været særlig god til at regne, jeg ved ikke, om det var fordi, Schriver mærkede det, men jeg syntes ikke, han hjalp mig så meget.
Jeg kan huske at Schriver og Kr. Gay - som var en bror til Fru Schriver og boede omme ved Vesterhavet - kom om til Bjerg. Det var nok dengang Schriver skulle ansættes - far var vel i sognerådet - de overnattede hos os. Jeg kan huske Schriver sagde til mig:” Du er sådan en flink dreng. ” Det kunne han da sagtens sige – men skrumlet var man vel nok.
Schriver arbejdede med kyllinger og var egentlig én af de første, der fik bil her i Fabjerg, en høj gammel Ford. Kristian i Korslund havde også én; men Schriver fik noget der hed Topsi top på, så blev den lukket ligesom en sedan.
Jeg kan huske, der havde været basar i missionshuset og vi havde en knægt her på Bjerg, der vandt en tur til ungskuet i Viborg og den tur købte far af ham.
Det var lærer Schriver der kørte med os og Peder Sidelmann var med.
Der var kun to gear i bilen og jeg kan huske at den - når vi skulle op ad bakke - begyndte at hakke lidt i det; men uha den gik da godt.
Jeg kan også huske, at folk bagefter brugte bilen til at trække tærskemaskinen med, så blev der sat fire ben under. Reinholdt Kirkeby havde også én, en overgang.
Schrivers havde tjenestepige og hun skulle skam også muge ved hønsene.
Dagmar Måe var der i længere tid, hun havde en stor stjerne der.
Fru Schriver havde gymnastik med os engang imellem, hun var mere bestemt end Schriver, hun kunne stampe i gulvet.
Jeg var glad for Schriver; men vi drenge skulle altid tage hatten af, når vi mødte ham, det var ikke altid lige let, hvis man havde noget med, når man kom på cyklen; men det skulle vi.
Han gik meget op i skønskrivning, han skrev selv knaldgodt, men når vi kom hen sidst på eftermiddagen så skulle vi gerne have en historie.
Jeg kan huske han læste engang én der hed: Røgter Jerup.
Sønnen Christian (Bitten) kan jeg huske som sådan en bette karl, der kom over i skolen til sin far.
Schriver havde hønseri en del år; men det holdt han op med, så havde han en masse bistader, som han vist fik meget ud af, de stod i haven østen omme.
Hos lærer Schriver lærte vi ikke noget skidt, han var vældig interesseret i fodbold; men han spillede ikke selv, det gjorde derimod både hans søn Christian og svigersønnen Børge Rissom, som var gift med Agnethe.
De var på første holdet i Fabjerg sammen med Kresten og Henry Dahl, som for øvrigt var en fantastisk målmand, dengang vi var med i oplandsturneringen.
Børge Rissom var egentlig lidt af en doven spiller; men han var så hulendes god til, at få den kradset ind i målet.
Christian Schriver var altid klar ved et hjørnespark, han kunne altid få hovedet på den.
Det var dejlige tider dengang – huha !!
Lærer Schrivers – som vi sagde – var altid æresgæster, når der var fester rundt i sognet. Schriver skulle altid slutte og han holdt gerne tale. De kom meget til Sdr. Lund, særlig nok fru Schriver.
Jensine Borum døde tidligt af kræft, hun blev opereret på Skive sygehus.
Ulla – den yngste af børnene i Sdr. Lund - kom på Gl. Skivehus, hvor hun var i flere dage, der var en del børnelammelse dengang, så man skulle passe lidt på.
Jeg begyndte at gå i skole ved gamle Anders Poulsen. Den første dag vi kom i skole var mor med, når vi havde været inde ved lærer Poulsen og fået at vide hvad vi skulle af forskellige ting, gik vi over til madam Poulsen ovre i privaten, og så fik konerne kaffe, jeg tror vi børn var med derovre.
Så rullede lavinen, vi skulle fortsætte med at gå i skole, med tiden fik vi også andre lærere. Poulsen gik af, han blev for gammel, og han var heller ikke rask og de store drenge var ikke for gode ved ham, det er ikke for det….
Vores lærerinde hed fru Laursen, hendes mand læste på seminariet og da han var uddannet rejste de til Aulum. Så fik vi fru Rasmussen, hun var så rar, hun blev gift med Fuglsang fra Saugmandsgård og de købte Ml. Tang i Gudum.
Da lærer Poulsen endelig gik af, fik vi lærer I. K. Schriver, han var missionsmand så vi havde altid morgenandagt. Fru Rasmussen og lærer Schriver skiftedes til at holde andagten. Jeg kom vældig godt ud af det med Schriver, det gjorde jeg, men nu har jeg aldrig været særlig god til at regne, jeg ved ikke, om det var fordi, Schriver mærkede det, men jeg syntes ikke, han hjalp mig så meget.
Jeg kan huske at Schriver og Kr. Gay - som var en bror til Fru Schriver og boede omme ved Vesterhavet - kom om til Bjerg. Det var nok dengang Schriver skulle ansættes - far var vel i sognerådet - de overnattede hos os. Jeg kan huske Schriver sagde til mig:” Du er sådan en flink dreng. ” Det kunne han da sagtens sige – men skrumlet var man vel nok.
Schriver arbejdede med kyllinger og var egentlig én af de første, der fik bil her i Fabjerg, en høj gammel Ford. Kristian i Korslund havde også én; men Schriver fik noget der hed Topsi top på, så blev den lukket ligesom en sedan.
Jeg kan huske, der havde været basar i missionshuset og vi havde en knægt her på Bjerg, der vandt en tur til ungskuet i Viborg og den tur købte far af ham.
Det var lærer Schriver der kørte med os og Peder Sidelmann var med.
Der var kun to gear i bilen og jeg kan huske at den - når vi skulle op ad bakke - begyndte at hakke lidt i det; men uha den gik da godt.
Jeg kan også huske, at folk bagefter brugte bilen til at trække tærskemaskinen med, så blev der sat fire ben under. Reinholdt Kirkeby havde også én, en overgang.
Schrivers havde tjenestepige og hun skulle skam også muge ved hønsene.
Dagmar Måe var der i længere tid, hun havde en stor stjerne der.
Fru Schriver havde gymnastik med os engang imellem, hun var mere bestemt end Schriver, hun kunne stampe i gulvet.
Jeg var glad for Schriver; men vi drenge skulle altid tage hatten af, når vi mødte ham, det var ikke altid lige let, hvis man havde noget med, når man kom på cyklen; men det skulle vi.
Han gik meget op i skønskrivning, han skrev selv knaldgodt, men når vi kom hen sidst på eftermiddagen så skulle vi gerne have en historie.
Jeg kan huske han læste engang én der hed: Røgter Jerup.
Sønnen Christian (Bitten) kan jeg huske som sådan en bette karl, der kom over i skolen til sin far.
Schriver havde hønseri en del år; men det holdt han op med, så havde han en masse bistader, som han vist fik meget ud af, de stod i haven østen omme.
Hos lærer Schriver lærte vi ikke noget skidt, han var vældig interesseret i fodbold; men han spillede ikke selv, det gjorde derimod både hans søn Christian og svigersønnen Børge Rissom, som var gift med Agnethe.
De var på første holdet i Fabjerg sammen med Kresten og Henry Dahl, som for øvrigt var en fantastisk målmand, dengang vi var med i oplandsturneringen.
Børge Rissom var egentlig lidt af en doven spiller; men han var så hulendes god til, at få den kradset ind i målet.
Christian Schriver var altid klar ved et hjørnespark, han kunne altid få hovedet på den.
Det var dejlige tider dengang – huha !!
Lærer Schrivers – som vi sagde – var altid æresgæster, når der var fester rundt i sognet. Schriver skulle altid slutte og han holdt gerne tale. De kom meget til Sdr. Lund, særlig nok fru Schriver.
Jensine Borum døde tidligt af kræft, hun blev opereret på Skive sygehus.
Ulla – den yngste af børnene i Sdr. Lund - kom på Gl. Skivehus, hvor hun var i flere dage, der var en del børnelammelse dengang, så man skulle passe lidt på.
Hardsyssels Degnehistorie
Det passer for Fabjerg Sogns vedkommende, ligesom det gælder for hele landet, at før frihedens mænd, omkring 1800, med held fik virket for bøndernes frigørelse og oplysning, var der ikke megen orden eller kraft i undervisningen af bønderbørnene.
Man havde omgangsskolelærere i Fabjerg, indtil man i 1827 fik bygget en skole ved kirken. Brødrene Reventlov ramte hovedet på sømmet, når de udtalte:
”Børnenes opdragelse er ustridig det vigtigste, som skal give et grundet haab til en mere oplyst almue.”
Der fandtes ganske vist en folkeundervisning, som ikke var uden betydning. Sognedegnene, som vi kender fra Holbergs komedier, havde pligt til at undervise bønderbørnene i læsning og religion. Mange steder var der ogsaa ”omgangslærere,”
der antoges af bønderne og læste skiftevis i gaardene for nabolagets børn.
Resultatet af undervisningen var ringe, og mange bønderbørn fandtes først modne til at konfirmeres, naar de var 20 aar eller mere.
Paa Landsarkivet i Viborg kan man studere herredsbøger, degne-edsbogen, kirkebøger, skifteprotokollen, visitatsprotokollen. Af skiftebogen 1599 ses det, at der ikke har været nogen degnebolig i Fabjerg paa den tid.
Angaaende degnens løn fortælles: Degnekaldet til Fabjerg sogn hører til Lemvig Skole, formedeles ungdomens undervisning udi katekismus og børnelæsning er en residerende substitut, som giver aarlig pension til hørerne i Lemvig Skole: rug 1 tønde, byg 5 tønder.
Af Fabjerg Sogns plovkorn, fjorten trauffu, hvoraf de to parter er havre. Dernæst af hver gaard i sognet 1 brød, 1 faarelaar og 6 eller 8 skilling, eftersom gaarden er til.
Endvidere bygskyld 2 tønder.
I en indberetning til rentekammeret findes følgende om degnekaldets indkomst i Fabjerg i 1658. Der er en degnebolig, hvortil kan saas al slags korn og kan græsse 1 hoppe, 1 ko og tre faar, men der har hidtildags ingen eng været.
I 1690 bestaar Fabierre Deigne bolig af en sals hus, et lidet ladehus og et andet lidet hus, opbygget af jord. Agermarken er 10 små agre, som kaldes Bloch. Der er ingen sædegaard i Fabier Sogn. Ildebrand nydes fri, men er ganske ubekvem og langt borte beliggende at hente.
At det forskrevne er i al sandhed bekender jeg
Cristen Knudsen
egen haand.
Anmeldte Cristen Knudsen er den første degn i Fabjerg, vi kender navnet på, hans navn træffer vi ogsaa i en matrikel fra 1688.
Den næste degn optræder en halv snes aar senere og hedder Jens Knudsen.
I edsbogen hedder det: Jeg, Jens Knudsen, kaldet til at være degn til Gudom og Fabierig sogn, lover hermed utryggelig at holde den ed, som jeg for min velædle hr. biskop har aflagt til stadfæstelse under min haand.
Gudum Præstegaard den 24. maj 1699
Jens Knudsen
egen haand
Degne og skoleholdere i Fabjerg fra 1688 – 1963
1688 Degn Christen Knudsen
1699 ” Jens Knudsen
1706 -1744 ” Knud Jensen
1746 ” Knud Jensen Barmer
1752 ” Peder Hassing Hee
1740 – 1752 Skoleholder Laurits Fruerboel
1780 Degn Andreas Thor
1791 – 1800 Skoleholder Lars Gregersen Sande (gift – 3 børn)
1800 ” Niels Jensen
1793 – 1802 Degn Christen Kaalund
1809 Skoleholder Mads Nørgaard (efter omstændigheder ganske duelig
1802 - 1837 Degn Lars Kirk
1821 – 1850 Lærer Mads Jensen Smith (gift - 5 børn)
1851 – 1881 ” Andreas Pedersen Obbekjær (gift – 8 børn)
1882 – 1891 ” W. P. Høegsberg medl. Af D. H. (gift 3 gange 0 børn)
1891 – 1920 ” A. Poulsen tidl. Landmand ( gift – 1 barn)
1920 – 1953 ” I.K. Schriver (gift – 3 børn)
1953 ” Johannes Ravn (gift – 2 børn)
1953 – 1963 ” Else Gjørup Rasmussen (gift – 2 børn)
” Erik Rasmussen i 1963 blev de to overflyttet til Centralskolen
Kvindelige (vinterlærerinder)
1910 – 1917 frk. Anna Helene Andersen
1917 – 1924 frk. Laura Rasmussen
1924 – 19halvtredserne frk. Marie Bach
Den 20 juli 1702 i Ringkøbing blev Knud Jensen beskikket til, at være som faders hjælp i Gudum-Fabjerg degnekald og fik skriftlig forsikring om, at maatte faa embedet, naar det blev ledigt. Derfor blev Jens Knudsens søn, Knud Jensen, kaldet til Gudum-Fabjerg sogne den 17 sep. 1706. Han var degn til ca. 1722 og gift med Sidsel Christensdatter, der døde 1726, 67 år gammel.
Selv døde Knud Jensen 3. dec. 1748 også som 67-aarig.
Degnen Knud Jensen erklærer i 1743 følgende: I Gudum er en fornøden og bekvem degnebolig, ikke langt fra kirken, bestaaende af 1 tønde og 1 skp. Hartkorn, som formændene fra Arilds tid og jeg efter dem, hidindtil har holdt forsvarlig vedlige.
Testeret Knud Jensen og kirkeejer hr. Cammerraad Matthias Pettersen Lemvig.
Gudum-Fabjerg degnene havde rettighed over saavel Fabjerg som Gudum degnebolig med jorde; men regelen var, at de boede i Gudum degnebolig og bortfæstede Fabjerg med avling. Omkring 1746 var Knud Jensen Jarmer en kort tid degn. Hans hustru hed Anna Nielsdatter, hun døde 22. jan. 1746.
Derefter var i nogle aar, en købmandssøn fra Lemvig, degn. Han hed Peder Hassing Hee, og var student. I 1752 blev han kapellan hos Pastor Jelstrup (Gudum-Fabjerg.)
Fra 1765 til 1782 var Hee sognepræst samme sted. Paa en tid fra 1740 till 1752, var der en skoleholder i Fabjerg der hed Laurits Fruerboel.
En degn og en skoleholder var dengang to vidt forskellige begreber, en degn underviste undertiden som degn. Skoleholderen havde gerne et jordbrug eller et håndværk ved siden af, at han underviste; men han underviste kun om vinteren.
I Bispearkivet findes næsten en hel lille bog om Fabjerg Sogn omkring 1750.
Den 5. maj 1741 var forsamlede i Fabjerg Sogn: Kammerraad Matthias Pettersen til Kongsgaard. som 1. lodsejer, præsten hr. Christian Damstrup tl Gudum-Fabjerg menigheder, forvalter Jens Stausholm paa sit højvelbaarne herskabs vegne til baroniet Ryssensten, samt de store lodsejere og selvejerbønder, deriblandt Peder Jensen Barmer, der besad degneboligen i Fabjerg. Denne talrige forsamling af højstaaende personer skulle drøfte, hvad der skulle gøres, for at fremhjælpe skolevæsenet.
Der var nemlig tilstillet Fabjerg Sogn breve fra Hans Kongelige Majestæt og derefter paafølgende breve fra justitsraad og amtmand Teibmann, om at udfinde paa hvilken maade skolevæsenet bedst kunne fremhjælpes.
Man enedes om følgende svarskrivelse:
At ikke noget skolehus til de fattige bønders, eller andres besværing, er fornødent at opbygge, siden der i denne annexs er degnebolig ved kirken, som næsten ligger midt i sognet. Men da samme sogns gaarde mestensdels ligger enkeltvis og ikke i saadant sammenhold, at ungdommen uden stor besværing enten til degneboligen eller noget fastsat skolehus, kan samles. Maa derfor en omgangsskole opsøges, som maanedlig på visse steder kan forblive og undervise ungdommen.
Skoleholderen agtes at kunne være Lauritz Jepsen Fruerboel, eftersom han skikkelig baade kan læse og skrive og tillige regne saa godt, som bondestanden til undervisning kan det behøve. Desuden er han vel oplyst i sin kristendom, hvilket alt præsten saavel som sognedegnen er bekendt med og de finder sig tilfreds med ham.
Og eftersom det ses, at børnene ej længere kan søge skoleholderen, end før først i november og til sidst i marts, formedels at forældrene den anden og første tid om sommeren selv dem højt behøver baade til creatur at vogte, saa og til plov at drive, derfor ordnes det saaledes, at skoleholderen i disse 5 maaneder eller denne skoletid på bekvemmeste steder, flest børn samles kan, og hvor præsten og større lodsejere bestemmer det, samler børnene tl undervisning. Præsten skal gøre menigheden bekendt med fra prædikestolen, forinden skoletiden begynder, hvor og hvornaar undervisningen foregaar.
Belønningen for ommeldte skoleholdere bestemmes at ske af det hele sogns hartkorn,
som er 235 tdr. 4 skp. 3 fdk. og 2 alb. det bliver avlingen af én td. og 3 skp.
som er 7 daler, 2 mark, 4 skp. Lysepenge af kirken er 3 daler, 2 mark 0 skp. hvilket da bliver 10 daler, 4 mark, 4 skp.
Desuden forventer man af forsamlingen, uden for kirken, at kunne faa tavlepenge til bøger og andre smaa bekostninger til de fattige børn. Dette skal skoleholderen levere dem og gøre regnskab for præsten.
Skoleholderen skal endvidere paa de 5 maaneder paa de 5 skolesteder have husværelse for sig og børnene samt seng og varme, uden noget vederlag for ham.
Derimod er han forpligtet, uden nogen form for betaling af børnene, fletteligen den fattiges med den riges børn at lære og undervise baade i læsning, skrivning og regning, dog at han af hvert barn, som læser, nyder aarlig til indgangspenge 2 sk. Og af dem, der skriver eller regner 4 sk., de fattige dog undtagen.
Hvo son lader sine børn blive fra skolen i den tid, den holdes, skal betale for hver barn hver uge, 2 sk. til skolekassen.
Lemvig d. 12. mah 1741
Matthias Pettersen.
Denne skrivelse, som kaldes en fundats, er en redegørelse for tilstanden og forslag om et tilstrækkeligt skolevæsen. Denne skolefundats blev gennem stiftøvrigheden sendt til regeringen til godkendelse. Den blev imidlertid ikke godkendt, idet det var regeringen magtpaaliggende, at der undervistes fra eget skolehus og ikke, som her bestemt, alene ved omgangsskole. Derfor blev der tilsendt Fabjerg Sogn en skrivelse fra Stiftøvrigheden, underskrevet af Brorson, selvfølgelig Hans Adolf Brorson, der paa den tid var biskop i Ribe.
Skrivelsen lyder som følger:
Da der, ifølge den kongelige anordning, bør være skolehus med fast skolehold, indrettet hvor ske kan, hvilket for saa stort et sogn som Fabjerg, kunne ske i degneboligen eller andet dertil bekvemt indrettet skolehus, og de langt fra liggende steder desforuden forsynes med en omgangsskoleholder, saa har lodsejerne af den grund forpligtelsen, at forfatte andet fundats, som til vor approbation med det første skal indsendes.
Den 17. november 1744
Gabel Brorson.
Den gamle skole, som senere blev degnebolig ved kirken, blev nedbrudt i 1956, da sognerådet havde bestemt, at der skulle opføres en moderne villa på den anden side af sognevejen. I villaen var der to lejligheder, een til førstelæreren og en til lærerinden.
Lærer Schriver har skrevet et eftermæle over den gamle lærerbolig:
Farvel, du kære gamle lærerbolig, der på nært hold har set og følt med 5 lærerfamiliers livsskæbne i lyst og nød.
Du tager en mængde indtryk og minder med dig i graven og sagtmodig, som en 129 årig olding, lader du dig udslette og jævne med jorden til fordel for det nye, der er vokset op. Du var en nyttig ramme om billedet og i din beskedenhed ville du, at indholdet skulle være det vigtigste.
Da Lærer Schriver flyttede ind i lærerboligen ved kirken i 1920 var der en åben skorsten i bryggerset, over indgangen til skorstenspladsen var der en bærebjælke, hvorpå der var indgraveret årstallet 1827.
Den oprindelige gamle skole, som lå i enden af den gamle lærerbolig, var altså bygget det år. I 1922 fik man fjernet den store gamle bageovn og skorstenen blev lukket og der blev plads til et lille kammer. I køkkenet var der et gammelt, skrøbeligt komfur og Fru Schriver ville gerne have et nyt komfur med messinggelænder omkring, den helt store dille dengang.
Sognerådet gav lov til at de fik et nyt komfur; men gelænderet måtte de selv betale.
Da Schrivers yngste søn Haumann blev født, manglede de et par små værelser til de to store børn Kristian og Agnethe på omkring en halv snes år.
Sognerådet foreslog, at man lavede et par kamre til dem på skolens loft; men det var en dårlig løsning, så kunne de få en kvist bygget på, ud mod haven, dersom Lærer Schriver ville bekoste den merudgift selv og det kostede 450 kr. dengang.
Ja, sådan var det at være lærer i nitten hundrede og tyverne.....
I 1910 blev der oprettet forskole ved Sdr. Skole, to nye skolestuer og gymnastiksal blev bygget og den gamle degnebolig blev forlænget vestpå, så der også blev bolig til lærerinden.
Sdr. Skole lå ved Fabjerg Kirke, hvor der i dag er parkeringsplads og kapel for kirken. Der var to skolestuer den lille klasse og den store klasse.
I den lille klasse hos lærerinden gik man til og med 3. kl., så kom man ind i den store klasse til degnen. Der var også en gymnastiksal, skønt det nok ikke blev til meget med den gymnastik.
Lærer Obbekjær var lærer i Sdr. Skole fra 1851-1881, han var svagelig og havde ofte vikarer, blandt andre sønnen Jakob, som senere blev lærer i Hvidbjerg på Thyholm.
Lærer Obbekjær byggede Aldershvile, som senere blev beboelse for købmanden, og tog sin afsked; men han døde, inden han nåede, at flytte i huset. men hans enke og døtre boede der i mange år.
I 1882 kom Lærer Høegsberg fra Ulfborg, han var en dygtig landmand og han fik merglet skoleloddet. Han nåede at blive gift 3 gange i løbet af 4 år, hans første hustru hed Marie og var fra Ribe, hun døde af barselsfeber, hans anden hustru hed Mette Tang og var fra Ulfborg og hans tredie hustru hed Maren og var fra Svendsgård i Fabjerg. Lærer Høegsberg døde i 1891 af tuberkulose.
Den 1. april 1891 kom Lærer Anders Poulsen til Fabjerg Sdr. Skole, han var en dygtig lærer og også en dygtig landmand og han fik anskaffet sig heste at køre med, først en lille hvid hest og den ville døtrene gerne køre med; men når det kom over den, kunne den blive noget så stædig og så ville den ikke længere. Det skete ofte lige overfor hvor Mette Kirstine Svendsgaard boede; men pigerne var ikke rådvilde de gik ind til Mette og lånte en knibtang, til at knibe hesten med, det hjalp.
Lærer I.K. Schriver f. 15-06-1890 kom til Fabjerg i 1920 fra Nødager på Djursland. Han var født i Hvidbjerg, dim. fra Nr. Nissum i 1914 og blev i 1915 gift med Karen Gai Kirk, datter af strandfoged Niels Chr. Kirk fra Harboøre, hun var også lærerinde, dim. fra Nr. Nissum i 1913.
Det skete af og til at hun vikarierede for Lærer Schriver og blev drengene for umulige truede hun altid med at hente ”lille far” men da hun aldrig gjorde alvor af det, havde det ingen effekt. Hun gik altid med et sort fløjlshårbånd og i fine halvlange kjoler og havde ung pige i huset.
Lærer Schriver var også kirkesanger; men kun i 11 år, da han i 1931 blev ramt af en ondartet astmalidelse. Han havde bigård med mange stader og da han var yngre, drev han opdræt med kyllinger.
Karen og Iver Kristian Schriver fik tre børn
Kristian (Bitten) *24-09-1917 skoleinspektør i Aulum fra 1952.
Agnethe (Pip) *17-09-1920 lærerinde ved Forældreskolen i Århus fra 1955 gift med Børge Rissom fra Århus.
Haumann *09-10-1929, skolepsykolog ved Grindsted Skolevæsen fra 1964.
Lærerinde Frk. Marie Bak *04-10-1891 i Serup ved Silkeborg dim. fra Langs forskoleseminarium i 1922, kom til Fabjerg Sdr. Skole fra Skanderup dec. 1924. Hun var ugift og gjorde et stort arbejde indenfor K.F.U.K.
Krista fortæller:
Min klassekammerat Esther Christensen og jeg havde engang glemt tiden og sad i Kjærdal Bakker og flettede blomsterkranse af Engelsk Græs; så kom lærerinde Frk. Marie Bak cyklende hen efter os, hun skældte ikke engang ud og blomsterkransen, som vi gav hende, blev hængt op på væggen i klasseværelset.
Hun var som en mor for os og en god pædagog, hun slog straks ned, hvis man gjorde nar eller mobbede nogen og slog man sig på den ene eller den anden måde, var der altid hjælp at hente i privaten hos Frk. Bak.
I 1942 var der omkring 60 børn fordelt over to klasser og skønt der kun var to lærere Frk. Bak og Lærer Schriver, var der ro i klassen, vi sagde ikke noget, før vi havde haft en finger i vejret og så kunne vi få lov at svare, hvis vi blev spurgt.
Vi blev overhørt i lektierne to og to og skulle stå op, mens vi remsede op.
Lærer Schriver havde jeg i den sidste del af hans tid på skolen og jeg husker ham som en korpulent herre i gråt, blankslidt jakkesæt og med stiv kasket, hvortil han havde et hvidt overtræk til sommerbrug, så man kunne altid se, hvornår han gik over til sommertid. Han var en god dansklærer, han havde en utrolig flot håndskrift og kunne også få mange af eleverne til at skrive korrekt og let læseligt. Men det var remsernes tid dengang: Ruben, Simon, Levi, Judas, Isakar, Sebalon, Dan, Naftali, Gad, Aser, Josef og Benjamin, Jakobs 12 sønner lærte vi og vi skulle kunne dem og de andre lektier udenad.
Lærer Schriver lærte os også at være høflige og respektere ældre mennesker og hvis vi mødte præsten, skulle vi stå ud i vejkanten og drengene skulle bukke og pigerne neje.
Det var på en måde nemmere, at være lærer dengang, godt nok var der mange børn i klassen; men læreren nød stor respekt i sognet, ved festerne sad han altid til højbords sammen med præsten og ingen holdt tale før præsten og degnen havde sagt noget.
Ligesom præsten og sognerådsmedlemmerne havde læreren også noget, at skulle have sagt i sognet.
Lærer Schriver havde to små dværgpinchere Atom og Mikro, til dem havde han frikadeller i skabet med skolebøgerne og til Post Karlsen havde han aske fra sine cigarer i skuffen i katederet.
Drengene havde engang fanget en del fluer og plukket dem med ben og vinger i småstykker og drysset det i asken til posten og så sad man og fnisede, når posten dyppede sin skrå i degnens aske.
Det var den tids drengestreger.
I skolestuerne var der en kakkelovn og en tørvekasse, og når vi skulle have spidset vores blyant i regnetimen, skulle vi ned til tørvekassen og der var ofte kø dernede.
Børge Frandsen stod engang ved tørvekassen og ventede og hver gang det blev hans tur, smuttede han om bag i køen igen. Pludselig opdagede Lærer Schriver det og Børge blev kaldt op til katederet: ”Børge hvad er du” ? Børge svarede ikke.
Det begynder med d.. Børge svarede:”dygtig!” (latter i klassen) Børge fik et par på kassen (ro i klassen) ”Børge hvad er du ?” Børge svarede ”dum!”
Det var den tids pædagogik, man ønsker den nok ikke genindført; men lidt mere respekt for lærernes arbejde ville nok ikke være af vejen, når man tænker på, at mange dygtige unge lærere køres ned af stress i dagens Danmark.
Hele vestsiden af klasseværelserne var vinduer, små vinduer og på modsatte væg hang der kort over de fleste lande.
I geografitimerne var der altid en elev oppe med pegepinden for at vise på kortet hvor lande, byer eller floder lå.
Katederet Læer Schriver sad ved, stod på en forhøjning, så man skulle altid op til degnen – det var fint nok, når det var fordi han skulle rette regne-opgaverne, eller når man skulle læse op – men ingen var glad for at blive ”kaldt op” til kadeteret.
Havde man ”glemt” at læse lektier eller andet der berettigede hertil, kunne man sagtens få lov til at sidde efter.
Det skete enkelte gange, at Lærer Schriver glemte, når der var en eftersidning og der var af gode grunde aldrig nogen der mindede ham om det; men så fik han den geniale ide, at slå jakkekraven op, når han havde en eftersidning, så kunne han huske det.
Det passer for Fabjerg Sogns vedkommende, ligesom det gælder for hele landet, at før frihedens mænd, omkring 1800, med held fik virket for bøndernes frigørelse og oplysning, var der ikke megen orden eller kraft i undervisningen af bønderbørnene.
Man havde omgangsskolelærere i Fabjerg, indtil man i 1827 fik bygget en skole ved kirken. Brødrene Reventlov ramte hovedet på sømmet, når de udtalte:
”Børnenes opdragelse er ustridig det vigtigste, som skal give et grundet haab til en mere oplyst almue.”
Der fandtes ganske vist en folkeundervisning, som ikke var uden betydning. Sognedegnene, som vi kender fra Holbergs komedier, havde pligt til at undervise bønderbørnene i læsning og religion. Mange steder var der ogsaa ”omgangslærere,”
der antoges af bønderne og læste skiftevis i gaardene for nabolagets børn.
Resultatet af undervisningen var ringe, og mange bønderbørn fandtes først modne til at konfirmeres, naar de var 20 aar eller mere.
Paa Landsarkivet i Viborg kan man studere herredsbøger, degne-edsbogen, kirkebøger, skifteprotokollen, visitatsprotokollen. Af skiftebogen 1599 ses det, at der ikke har været nogen degnebolig i Fabjerg paa den tid.
Angaaende degnens løn fortælles: Degnekaldet til Fabjerg sogn hører til Lemvig Skole, formedeles ungdomens undervisning udi katekismus og børnelæsning er en residerende substitut, som giver aarlig pension til hørerne i Lemvig Skole: rug 1 tønde, byg 5 tønder.
Af Fabjerg Sogns plovkorn, fjorten trauffu, hvoraf de to parter er havre. Dernæst af hver gaard i sognet 1 brød, 1 faarelaar og 6 eller 8 skilling, eftersom gaarden er til.
Endvidere bygskyld 2 tønder.
I en indberetning til rentekammeret findes følgende om degnekaldets indkomst i Fabjerg i 1658. Der er en degnebolig, hvortil kan saas al slags korn og kan græsse 1 hoppe, 1 ko og tre faar, men der har hidtildags ingen eng været.
I 1690 bestaar Fabierre Deigne bolig af en sals hus, et lidet ladehus og et andet lidet hus, opbygget af jord. Agermarken er 10 små agre, som kaldes Bloch. Der er ingen sædegaard i Fabier Sogn. Ildebrand nydes fri, men er ganske ubekvem og langt borte beliggende at hente.
At det forskrevne er i al sandhed bekender jeg
Cristen Knudsen
egen haand.
Anmeldte Cristen Knudsen er den første degn i Fabjerg, vi kender navnet på, hans navn træffer vi ogsaa i en matrikel fra 1688.
Den næste degn optræder en halv snes aar senere og hedder Jens Knudsen.
I edsbogen hedder det: Jeg, Jens Knudsen, kaldet til at være degn til Gudom og Fabierig sogn, lover hermed utryggelig at holde den ed, som jeg for min velædle hr. biskop har aflagt til stadfæstelse under min haand.
Gudum Præstegaard den 24. maj 1699
Jens Knudsen
egen haand
Degne og skoleholdere i Fabjerg fra 1688 – 1963
1688 Degn Christen Knudsen
1699 ” Jens Knudsen
1706 -1744 ” Knud Jensen
1746 ” Knud Jensen Barmer
1752 ” Peder Hassing Hee
1740 – 1752 Skoleholder Laurits Fruerboel
1780 Degn Andreas Thor
1791 – 1800 Skoleholder Lars Gregersen Sande (gift – 3 børn)
1800 ” Niels Jensen
1793 – 1802 Degn Christen Kaalund
1809 Skoleholder Mads Nørgaard (efter omstændigheder ganske duelig
1802 - 1837 Degn Lars Kirk
1821 – 1850 Lærer Mads Jensen Smith (gift - 5 børn)
1851 – 1881 ” Andreas Pedersen Obbekjær (gift – 8 børn)
1882 – 1891 ” W. P. Høegsberg medl. Af D. H. (gift 3 gange 0 børn)
1891 – 1920 ” A. Poulsen tidl. Landmand ( gift – 1 barn)
1920 – 1953 ” I.K. Schriver (gift – 3 børn)
1953 ” Johannes Ravn (gift – 2 børn)
1953 – 1963 ” Else Gjørup Rasmussen (gift – 2 børn)
” Erik Rasmussen i 1963 blev de to overflyttet til Centralskolen
Kvindelige (vinterlærerinder)
1910 – 1917 frk. Anna Helene Andersen
1917 – 1924 frk. Laura Rasmussen
1924 – 19halvtredserne frk. Marie Bach
Den 20 juli 1702 i Ringkøbing blev Knud Jensen beskikket til, at være som faders hjælp i Gudum-Fabjerg degnekald og fik skriftlig forsikring om, at maatte faa embedet, naar det blev ledigt. Derfor blev Jens Knudsens søn, Knud Jensen, kaldet til Gudum-Fabjerg sogne den 17 sep. 1706. Han var degn til ca. 1722 og gift med Sidsel Christensdatter, der døde 1726, 67 år gammel.
Selv døde Knud Jensen 3. dec. 1748 også som 67-aarig.
Degnen Knud Jensen erklærer i 1743 følgende: I Gudum er en fornøden og bekvem degnebolig, ikke langt fra kirken, bestaaende af 1 tønde og 1 skp. Hartkorn, som formændene fra Arilds tid og jeg efter dem, hidindtil har holdt forsvarlig vedlige.
Testeret Knud Jensen og kirkeejer hr. Cammerraad Matthias Pettersen Lemvig.
Gudum-Fabjerg degnene havde rettighed over saavel Fabjerg som Gudum degnebolig med jorde; men regelen var, at de boede i Gudum degnebolig og bortfæstede Fabjerg med avling. Omkring 1746 var Knud Jensen Jarmer en kort tid degn. Hans hustru hed Anna Nielsdatter, hun døde 22. jan. 1746.
Derefter var i nogle aar, en købmandssøn fra Lemvig, degn. Han hed Peder Hassing Hee, og var student. I 1752 blev han kapellan hos Pastor Jelstrup (Gudum-Fabjerg.)
Fra 1765 til 1782 var Hee sognepræst samme sted. Paa en tid fra 1740 till 1752, var der en skoleholder i Fabjerg der hed Laurits Fruerboel.
En degn og en skoleholder var dengang to vidt forskellige begreber, en degn underviste undertiden som degn. Skoleholderen havde gerne et jordbrug eller et håndværk ved siden af, at han underviste; men han underviste kun om vinteren.
I Bispearkivet findes næsten en hel lille bog om Fabjerg Sogn omkring 1750.
Den 5. maj 1741 var forsamlede i Fabjerg Sogn: Kammerraad Matthias Pettersen til Kongsgaard. som 1. lodsejer, præsten hr. Christian Damstrup tl Gudum-Fabjerg menigheder, forvalter Jens Stausholm paa sit højvelbaarne herskabs vegne til baroniet Ryssensten, samt de store lodsejere og selvejerbønder, deriblandt Peder Jensen Barmer, der besad degneboligen i Fabjerg. Denne talrige forsamling af højstaaende personer skulle drøfte, hvad der skulle gøres, for at fremhjælpe skolevæsenet.
Der var nemlig tilstillet Fabjerg Sogn breve fra Hans Kongelige Majestæt og derefter paafølgende breve fra justitsraad og amtmand Teibmann, om at udfinde paa hvilken maade skolevæsenet bedst kunne fremhjælpes.
Man enedes om følgende svarskrivelse:
At ikke noget skolehus til de fattige bønders, eller andres besværing, er fornødent at opbygge, siden der i denne annexs er degnebolig ved kirken, som næsten ligger midt i sognet. Men da samme sogns gaarde mestensdels ligger enkeltvis og ikke i saadant sammenhold, at ungdommen uden stor besværing enten til degneboligen eller noget fastsat skolehus, kan samles. Maa derfor en omgangsskole opsøges, som maanedlig på visse steder kan forblive og undervise ungdommen.
Skoleholderen agtes at kunne være Lauritz Jepsen Fruerboel, eftersom han skikkelig baade kan læse og skrive og tillige regne saa godt, som bondestanden til undervisning kan det behøve. Desuden er han vel oplyst i sin kristendom, hvilket alt præsten saavel som sognedegnen er bekendt med og de finder sig tilfreds med ham.
Og eftersom det ses, at børnene ej længere kan søge skoleholderen, end før først i november og til sidst i marts, formedels at forældrene den anden og første tid om sommeren selv dem højt behøver baade til creatur at vogte, saa og til plov at drive, derfor ordnes det saaledes, at skoleholderen i disse 5 maaneder eller denne skoletid på bekvemmeste steder, flest børn samles kan, og hvor præsten og større lodsejere bestemmer det, samler børnene tl undervisning. Præsten skal gøre menigheden bekendt med fra prædikestolen, forinden skoletiden begynder, hvor og hvornaar undervisningen foregaar.
Belønningen for ommeldte skoleholdere bestemmes at ske af det hele sogns hartkorn,
som er 235 tdr. 4 skp. 3 fdk. og 2 alb. det bliver avlingen af én td. og 3 skp.
som er 7 daler, 2 mark, 4 skp. Lysepenge af kirken er 3 daler, 2 mark 0 skp. hvilket da bliver 10 daler, 4 mark, 4 skp.
Desuden forventer man af forsamlingen, uden for kirken, at kunne faa tavlepenge til bøger og andre smaa bekostninger til de fattige børn. Dette skal skoleholderen levere dem og gøre regnskab for præsten.
Skoleholderen skal endvidere paa de 5 maaneder paa de 5 skolesteder have husværelse for sig og børnene samt seng og varme, uden noget vederlag for ham.
Derimod er han forpligtet, uden nogen form for betaling af børnene, fletteligen den fattiges med den riges børn at lære og undervise baade i læsning, skrivning og regning, dog at han af hvert barn, som læser, nyder aarlig til indgangspenge 2 sk. Og af dem, der skriver eller regner 4 sk., de fattige dog undtagen.
Hvo son lader sine børn blive fra skolen i den tid, den holdes, skal betale for hver barn hver uge, 2 sk. til skolekassen.
Lemvig d. 12. mah 1741
Matthias Pettersen.
Denne skrivelse, som kaldes en fundats, er en redegørelse for tilstanden og forslag om et tilstrækkeligt skolevæsen. Denne skolefundats blev gennem stiftøvrigheden sendt til regeringen til godkendelse. Den blev imidlertid ikke godkendt, idet det var regeringen magtpaaliggende, at der undervistes fra eget skolehus og ikke, som her bestemt, alene ved omgangsskole. Derfor blev der tilsendt Fabjerg Sogn en skrivelse fra Stiftøvrigheden, underskrevet af Brorson, selvfølgelig Hans Adolf Brorson, der paa den tid var biskop i Ribe.
Skrivelsen lyder som følger:
Da der, ifølge den kongelige anordning, bør være skolehus med fast skolehold, indrettet hvor ske kan, hvilket for saa stort et sogn som Fabjerg, kunne ske i degneboligen eller andet dertil bekvemt indrettet skolehus, og de langt fra liggende steder desforuden forsynes med en omgangsskoleholder, saa har lodsejerne af den grund forpligtelsen, at forfatte andet fundats, som til vor approbation med det første skal indsendes.
Den 17. november 1744
Gabel Brorson.
Den gamle skole, som senere blev degnebolig ved kirken, blev nedbrudt i 1956, da sognerådet havde bestemt, at der skulle opføres en moderne villa på den anden side af sognevejen. I villaen var der to lejligheder, een til førstelæreren og en til lærerinden.
Lærer Schriver har skrevet et eftermæle over den gamle lærerbolig:
Farvel, du kære gamle lærerbolig, der på nært hold har set og følt med 5 lærerfamiliers livsskæbne i lyst og nød.
Du tager en mængde indtryk og minder med dig i graven og sagtmodig, som en 129 årig olding, lader du dig udslette og jævne med jorden til fordel for det nye, der er vokset op. Du var en nyttig ramme om billedet og i din beskedenhed ville du, at indholdet skulle være det vigtigste.
Da Lærer Schriver flyttede ind i lærerboligen ved kirken i 1920 var der en åben skorsten i bryggerset, over indgangen til skorstenspladsen var der en bærebjælke, hvorpå der var indgraveret årstallet 1827.
Den oprindelige gamle skole, som lå i enden af den gamle lærerbolig, var altså bygget det år. I 1922 fik man fjernet den store gamle bageovn og skorstenen blev lukket og der blev plads til et lille kammer. I køkkenet var der et gammelt, skrøbeligt komfur og Fru Schriver ville gerne have et nyt komfur med messinggelænder omkring, den helt store dille dengang.
Sognerådet gav lov til at de fik et nyt komfur; men gelænderet måtte de selv betale.
Da Schrivers yngste søn Haumann blev født, manglede de et par små værelser til de to store børn Kristian og Agnethe på omkring en halv snes år.
Sognerådet foreslog, at man lavede et par kamre til dem på skolens loft; men det var en dårlig løsning, så kunne de få en kvist bygget på, ud mod haven, dersom Lærer Schriver ville bekoste den merudgift selv og det kostede 450 kr. dengang.
Ja, sådan var det at være lærer i nitten hundrede og tyverne.....
I 1910 blev der oprettet forskole ved Sdr. Skole, to nye skolestuer og gymnastiksal blev bygget og den gamle degnebolig blev forlænget vestpå, så der også blev bolig til lærerinden.
Sdr. Skole lå ved Fabjerg Kirke, hvor der i dag er parkeringsplads og kapel for kirken. Der var to skolestuer den lille klasse og den store klasse.
I den lille klasse hos lærerinden gik man til og med 3. kl., så kom man ind i den store klasse til degnen. Der var også en gymnastiksal, skønt det nok ikke blev til meget med den gymnastik.
Lærer Obbekjær var lærer i Sdr. Skole fra 1851-1881, han var svagelig og havde ofte vikarer, blandt andre sønnen Jakob, som senere blev lærer i Hvidbjerg på Thyholm.
Lærer Obbekjær byggede Aldershvile, som senere blev beboelse for købmanden, og tog sin afsked; men han døde, inden han nåede, at flytte i huset. men hans enke og døtre boede der i mange år.
I 1882 kom Lærer Høegsberg fra Ulfborg, han var en dygtig landmand og han fik merglet skoleloddet. Han nåede at blive gift 3 gange i løbet af 4 år, hans første hustru hed Marie og var fra Ribe, hun døde af barselsfeber, hans anden hustru hed Mette Tang og var fra Ulfborg og hans tredie hustru hed Maren og var fra Svendsgård i Fabjerg. Lærer Høegsberg døde i 1891 af tuberkulose.
Den 1. april 1891 kom Lærer Anders Poulsen til Fabjerg Sdr. Skole, han var en dygtig lærer og også en dygtig landmand og han fik anskaffet sig heste at køre med, først en lille hvid hest og den ville døtrene gerne køre med; men når det kom over den, kunne den blive noget så stædig og så ville den ikke længere. Det skete ofte lige overfor hvor Mette Kirstine Svendsgaard boede; men pigerne var ikke rådvilde de gik ind til Mette og lånte en knibtang, til at knibe hesten med, det hjalp.
Lærer I.K. Schriver f. 15-06-1890 kom til Fabjerg i 1920 fra Nødager på Djursland. Han var født i Hvidbjerg, dim. fra Nr. Nissum i 1914 og blev i 1915 gift med Karen Gai Kirk, datter af strandfoged Niels Chr. Kirk fra Harboøre, hun var også lærerinde, dim. fra Nr. Nissum i 1913.
Det skete af og til at hun vikarierede for Lærer Schriver og blev drengene for umulige truede hun altid med at hente ”lille far” men da hun aldrig gjorde alvor af det, havde det ingen effekt. Hun gik altid med et sort fløjlshårbånd og i fine halvlange kjoler og havde ung pige i huset.
Lærer Schriver var også kirkesanger; men kun i 11 år, da han i 1931 blev ramt af en ondartet astmalidelse. Han havde bigård med mange stader og da han var yngre, drev han opdræt med kyllinger.
Karen og Iver Kristian Schriver fik tre børn
Kristian (Bitten) *24-09-1917 skoleinspektør i Aulum fra 1952.
Agnethe (Pip) *17-09-1920 lærerinde ved Forældreskolen i Århus fra 1955 gift med Børge Rissom fra Århus.
Haumann *09-10-1929, skolepsykolog ved Grindsted Skolevæsen fra 1964.
Lærerinde Frk. Marie Bak *04-10-1891 i Serup ved Silkeborg dim. fra Langs forskoleseminarium i 1922, kom til Fabjerg Sdr. Skole fra Skanderup dec. 1924. Hun var ugift og gjorde et stort arbejde indenfor K.F.U.K.
Krista fortæller:
Min klassekammerat Esther Christensen og jeg havde engang glemt tiden og sad i Kjærdal Bakker og flettede blomsterkranse af Engelsk Græs; så kom lærerinde Frk. Marie Bak cyklende hen efter os, hun skældte ikke engang ud og blomsterkransen, som vi gav hende, blev hængt op på væggen i klasseværelset.
Hun var som en mor for os og en god pædagog, hun slog straks ned, hvis man gjorde nar eller mobbede nogen og slog man sig på den ene eller den anden måde, var der altid hjælp at hente i privaten hos Frk. Bak.
I 1942 var der omkring 60 børn fordelt over to klasser og skønt der kun var to lærere Frk. Bak og Lærer Schriver, var der ro i klassen, vi sagde ikke noget, før vi havde haft en finger i vejret og så kunne vi få lov at svare, hvis vi blev spurgt.
Vi blev overhørt i lektierne to og to og skulle stå op, mens vi remsede op.
Lærer Schriver havde jeg i den sidste del af hans tid på skolen og jeg husker ham som en korpulent herre i gråt, blankslidt jakkesæt og med stiv kasket, hvortil han havde et hvidt overtræk til sommerbrug, så man kunne altid se, hvornår han gik over til sommertid. Han var en god dansklærer, han havde en utrolig flot håndskrift og kunne også få mange af eleverne til at skrive korrekt og let læseligt. Men det var remsernes tid dengang: Ruben, Simon, Levi, Judas, Isakar, Sebalon, Dan, Naftali, Gad, Aser, Josef og Benjamin, Jakobs 12 sønner lærte vi og vi skulle kunne dem og de andre lektier udenad.
Lærer Schriver lærte os også at være høflige og respektere ældre mennesker og hvis vi mødte præsten, skulle vi stå ud i vejkanten og drengene skulle bukke og pigerne neje.
Det var på en måde nemmere, at være lærer dengang, godt nok var der mange børn i klassen; men læreren nød stor respekt i sognet, ved festerne sad han altid til højbords sammen med præsten og ingen holdt tale før præsten og degnen havde sagt noget.
Ligesom præsten og sognerådsmedlemmerne havde læreren også noget, at skulle have sagt i sognet.
Lærer Schriver havde to små dværgpinchere Atom og Mikro, til dem havde han frikadeller i skabet med skolebøgerne og til Post Karlsen havde han aske fra sine cigarer i skuffen i katederet.
Drengene havde engang fanget en del fluer og plukket dem med ben og vinger i småstykker og drysset det i asken til posten og så sad man og fnisede, når posten dyppede sin skrå i degnens aske.
Det var den tids drengestreger.
I skolestuerne var der en kakkelovn og en tørvekasse, og når vi skulle have spidset vores blyant i regnetimen, skulle vi ned til tørvekassen og der var ofte kø dernede.
Børge Frandsen stod engang ved tørvekassen og ventede og hver gang det blev hans tur, smuttede han om bag i køen igen. Pludselig opdagede Lærer Schriver det og Børge blev kaldt op til katederet: ”Børge hvad er du” ? Børge svarede ikke.
Det begynder med d.. Børge svarede:”dygtig!” (latter i klassen) Børge fik et par på kassen (ro i klassen) ”Børge hvad er du ?” Børge svarede ”dum!”
Det var den tids pædagogik, man ønsker den nok ikke genindført; men lidt mere respekt for lærernes arbejde ville nok ikke være af vejen, når man tænker på, at mange dygtige unge lærere køres ned af stress i dagens Danmark.
Hele vestsiden af klasseværelserne var vinduer, små vinduer og på modsatte væg hang der kort over de fleste lande.
I geografitimerne var der altid en elev oppe med pegepinden for at vise på kortet hvor lande, byer eller floder lå.
Katederet Læer Schriver sad ved, stod på en forhøjning, så man skulle altid op til degnen – det var fint nok, når det var fordi han skulle rette regne-opgaverne, eller når man skulle læse op – men ingen var glad for at blive ”kaldt op” til kadeteret.
Havde man ”glemt” at læse lektier eller andet der berettigede hertil, kunne man sagtens få lov til at sidde efter.
Det skete enkelte gange, at Lærer Schriver glemte, når der var en eftersidning og der var af gode grunde aldrig nogen der mindede ham om det; men så fik han den geniale ide, at slå jakkekraven op, når han havde en eftersidning, så kunne han huske det.
Niels Nielsen Hollands (1950):
Fra 1850 kom der en eksamineret Skolelærer til Sognet til Hovedskolen ved Kirken, Andreas Petersen Obbekjær, han var født 1797« Han var en flink og god Lærer, en udmærket Fortæller for Børnene, god til at lære Børnene Regning og Skrivning samt Læsning Han forstod at holde god Disciplin uden at bruge Tamp eller Spanskrør, en fuldstændig Modsætning til hans Formand i Embedet, Mads Smith -- ikke Skoleeksamen -- der var noget af en Drukkenbolt, der ret ofte slog Børnene med Ris og Tamp ganske bølleagtigt. Han var i Embedet fra 1820 — 1850. Obbekjær var tillige Kirkesanger, var her i Aarene 1850--1881 og blev afholdt af Befolkningen. De sidste Aar tog Alderen ret haardt paa ham. Han havde fra 1868--1881 8 Hjælpelærere (1. Mathias Thorsen, 1868-69, 2. Klausen 1869-70, 3. P. Hyllested Madsen 1870-72, 4. og 5. Jensen og Gjær-
uiff 1872-75, 6. Agger 1873-78, 7. Jacob Obbekjær 1878-79, 8. Urban Hansen 1879-81). Obbekjær byggede sig et Hus ved Siden af Skolen. Han døde samme Efteraar, han var flyttet derind. Hans Enke og 2 Døtre flyttede ind i Huset og boede der, saa længe de levede.
1881 blev Lærer Villum Petersen Høgsberg kaldet til Lærer ved Hovedskolen. Han var 27 Aar g., og var en meget dygtig Mand, baade i Skolen og uden for denne. Endnu levende Folk i Sognet, som har gaaet i Skole hos ham, omtaler ham meget rosende. Skolelodden fik han merglet og dyrkede Jorden godt, fik anlagt en stor Have og nord for Lande vejen var der en lang Sand- og Grusgrav, den fik han tilplantet med Naaletræer. Hans første Hustru døde efter kort Ægteskab, blev igen gift med Mette Tang fra en af Tanggaardene i Ulfborg, som var hans Hjemsogn. Ogsaa hun døde snart, den 6. August 1885. Aaret efter blev han gift med Maren Toftum Graversen fra Svendsgaard i Fabjerg. Efter faa Aars
forløb blev han selv angrebet af Sygdommen, Lungetuberkulose, og døde den 25. November 1891.
Fra i Marts 1892 blev Anders Poulsen kaldet til Embedet som Lærer og Kirkesanger. Han er født 28. 9. 1858 som Søn af Smed Poul A. Refsskov og Hustru Maren, han er demitteret fra Jelling Seminarium 1883 med 1. Karakter. Hans Virke her i Skolen foregik støt og solidt. Vi, der nu er ældre, husker ham som den solide Mand, der med Interesse og Dygtighed passede Gerningen i Skolen, og tillige ogsaa var en dygtig Landmand. Han fik forskellige andre Tillidsposter. Otte Aar Formand for Værgeraadet, i Bestyrelsen for Sygekassen og Brugsforeningen, Revisor
af Mejeriregnskab og Kommunens Regnskab i mange Aar. Hans Hustru, Johanne, født i Tvis døde 1917, og selv blev han haardt angrebet af den spanske Sygdom 1918. Dette tog saa meget af hansManddomskraft, at han maatte søge sin Afsked til 1. Oktober 1920.
Fra 1. Oktober 1920 blev Iver Christensen Schriver kaldet til Lærer og Kirkesanger ved Fabjerg søndre Skole. Han er født i Thy 15. Juni 1890, Eksamen fra Nr. Nissum 1914. Han gaar med Liv og Interesse op i Skolegerningen. Forhaabentlig har han endnu mange gode Aar tilbage for Skolegerningen. Han staar endnu i sin Manddomskraft og passer Undervisningen godt. Foruden Skolegerningen har han en Bigaard med mange Stader, og han er Ekspert i at passe Bierne. I en Del Aar, da han var yngre, drev han Hønseri med Opdræt af Kyllinger. Avlsbygningerne staar tomme. Jorden er bortforpagtet. Ved hans 25 Aars Jubilæum som Lærer ved Søndre Skole overraktes han et Guldur som Gave fra Skoledistriktet.
Ved Søndre Skole ansattes Fru Helene Laursen i 1910. Hendes Mand Jens L. Laursen læste paa Nr. Nissum Seminarium; han ønskede at faa Lærereksamen. I Efteraaret 1917 fik han Lærerembedet i Skjærk ved Aulum, og hans Hustru flyttede saa med ham. Derefter fik vi eksamineret Lærerinde Laura Rasmussen kaldet til Søndre Skole, og her blev hun til Efteraaret 1924 til hun blev gift med Gaardmand P. Fuglsang Christensen i Mellem Tang i Gudum. Fra 1. December 1924 blev eksamineret Lærerinde Marie Bak kaldet til Embedet og er her endnu. Hun holdt 25 Aars Jubilæum i 1949, og Dagen forløb som en rigtig Glædesdag for hende. Beboerne gav hende 400 Kroner til en Lystrejse til Norge. Siden vi i Fabjerg 1909—10 fik Lærerinder til Skolerne at undervise i de yngste Klasser, har dette vist sig at skabe Tilfredshed. Lærerinderne har alle været særdeles flinke og har udført deres Undervisningsgerning med Dygtighed og Samvittighedsfuldhed. Der er sket Fremgang i
Skolierne i Fabjerg i disse ioo Aar. Man faar Indtryk af Visitatserne et Hundrede Aar tilbage, at Kundskaberne var maadelige. Nu kan man se, at
der er sket Fremgang.