Fabjergstad 22
|
Nyholm
|
Peder Bjerg
I 1905 blev Nyholm bygget af murer Gotfred Kristensen, på jord fra Hyldgaard, han faldt ned, under arbejde ved Fabjerg Kirke, og slog sig ihjel på stedet, hans enke afstod ejendommen til sønnen Hagbard gift med Karen Sejbjerg fra Nr. Lem.
I 1905 blev Nyholm bygget af murer Gotfred Kristensen, på jord fra Hyldgaard, han faldt ned, under arbejde ved Fabjerg Kirke, og slog sig ihjel på stedet, hans enke afstod ejendommen til sønnen Hagbard gift med Karen Sejbjerg fra Nr. Lem.
Godtfred Kristensen
Jeg blev blev født den 16/08-1932 i Nyholm (Fabjergstad 22), som mine forældre havde købt den 1. januar 1932.
Jeg blev døbt Godtfred Helligsøe Kristensen – Helligsøe skulle efter sigende stamme fra en af mine formødre der var fra Helligsøe i Thy.
Mine forældre Karen Margrethe Sejbjerg og Hagbard Villiam Barslev Kristensen blev gift den 3. januar 1932.
Mor var født den 23. juni 1907 i Nørtoft i Rom - min mormor Maren Sejbjerg var født i Vejrum.
Og morfar Jakob Sejbjerg var født 16-07-1878 i Nørlem.
Mor var den ældste af 5 søskende, hun var opkaldt efter sine bedstemødre Karen efter sin farmor og Margrethe efter sin mormor.
Mors søskende var: Kirstine, Magda, Kristian og Johannes.
Min mormor blev indlagt på et sanatorium dagen efter mors konfirmation og hun døde inden et år efter af tuberkulose.
Kirstine døde af tuberkulose før hun blev 18 år. Johannes døde også inden han blev 18 år af engelsk syge.
Far var født den 31. marts 1905 i Nyholm i Fabjerg - min farmor Ane Marie Kristensen født Benjaminsen var fra Nees .
Og farfar Godtfred Martin Kristoffer Kristensen var født i Odby på Thy. Han var murer og blev dræbt ved et fald fra Fabjerg kirke i 1917.
Flere i familien bærer navnet Barslev og Helligsøe, to af mine farbrødre hed Helligsøe ligesom jeg.
Min bedstefars lillebror, der var vejmand på Thyholm hed Anton Helligsøe.
Barslev er et almindeligt navn på Thyholm, min faster hed Barslev og min oldefar hed Kristen Barslev.
Min far var nummer 6 ud af en børneflok på 10, min bedstemor blev enke med 5 ukonfirmerede børn og måtte tilmed føre sag mod kirken for at få erstatning. Sagen førtes helt til højesteret før hun fik erstatningen. Årsagen hertil var at kassereren havde glemt at betale forsikringspræmien og kirken måtte udskrive ny kirkeskat.
Fars søskende var:
* Kristen som under krigen sad i Frøslevlejren (kommunist)
* Erik
* Karl
* Laurentin.
* Aksel. Kom efter faderens død op til farbroderen Anton Helligsøe på Thyholm hvor han voksede op. Han blev murer og var gift med Rigmor.
* Hagbard Villiam Barslev Kristensen *31-03-1905, gift med Karen Margrethe Sejbjerg *23-06-1907 i Rom, de overtog Nyholm, Fabjergstad 22 i 1933. Hagbard var murer og skorstensfejer og de to virksomme mennesker drev det lille landbrug frem til et mønsterbrug, flere gange modtog de Vestjysk Kredsforenings præmie for veldrevet landbrug.
* Maren boede i Burmeistergade/Prinsensgade i København, hvor Christania i dag ligger, gift med Kaj, som var murer.
* Gunner tilbragte også en del af sin opvækst hos Anton Helligsøe, han blev senere ansat ved åndsvageforsorgen.
* Karen, boede i Andreas Bjørnsgade i København.
* Anna, døde som ung af tuberkulose.
Da Hagbard døde i 1974, solgte Karen kreaturerne og lejede jorden ud, men fortsatte med at holde høns og forsyne venner og bekendte med dejlige landæg. Karen havde en sort labrador Bob, som alle i Fabjergstad var på fornavn med. Karen døde i november 1987.
Jeg blev blev født den 16/08-1932 i Nyholm (Fabjergstad 22), som mine forældre havde købt den 1. januar 1932.
Jeg blev døbt Godtfred Helligsøe Kristensen – Helligsøe skulle efter sigende stamme fra en af mine formødre der var fra Helligsøe i Thy.
Mine forældre Karen Margrethe Sejbjerg og Hagbard Villiam Barslev Kristensen blev gift den 3. januar 1932.
Mor var født den 23. juni 1907 i Nørtoft i Rom - min mormor Maren Sejbjerg var født i Vejrum.
Og morfar Jakob Sejbjerg var født 16-07-1878 i Nørlem.
Mor var den ældste af 5 søskende, hun var opkaldt efter sine bedstemødre Karen efter sin farmor og Margrethe efter sin mormor.
Mors søskende var: Kirstine, Magda, Kristian og Johannes.
Min mormor blev indlagt på et sanatorium dagen efter mors konfirmation og hun døde inden et år efter af tuberkulose.
Kirstine døde af tuberkulose før hun blev 18 år. Johannes døde også inden han blev 18 år af engelsk syge.
Far var født den 31. marts 1905 i Nyholm i Fabjerg - min farmor Ane Marie Kristensen født Benjaminsen var fra Nees .
Og farfar Godtfred Martin Kristoffer Kristensen var født i Odby på Thy. Han var murer og blev dræbt ved et fald fra Fabjerg kirke i 1917.
Flere i familien bærer navnet Barslev og Helligsøe, to af mine farbrødre hed Helligsøe ligesom jeg.
Min bedstefars lillebror, der var vejmand på Thyholm hed Anton Helligsøe.
Barslev er et almindeligt navn på Thyholm, min faster hed Barslev og min oldefar hed Kristen Barslev.
Min far var nummer 6 ud af en børneflok på 10, min bedstemor blev enke med 5 ukonfirmerede børn og måtte tilmed føre sag mod kirken for at få erstatning. Sagen førtes helt til højesteret før hun fik erstatningen. Årsagen hertil var at kassereren havde glemt at betale forsikringspræmien og kirken måtte udskrive ny kirkeskat.
Fars søskende var:
* Kristen som under krigen sad i Frøslevlejren (kommunist)
* Erik
* Karl
* Laurentin.
* Aksel. Kom efter faderens død op til farbroderen Anton Helligsøe på Thyholm hvor han voksede op. Han blev murer og var gift med Rigmor.
* Hagbard Villiam Barslev Kristensen *31-03-1905, gift med Karen Margrethe Sejbjerg *23-06-1907 i Rom, de overtog Nyholm, Fabjergstad 22 i 1933. Hagbard var murer og skorstensfejer og de to virksomme mennesker drev det lille landbrug frem til et mønsterbrug, flere gange modtog de Vestjysk Kredsforenings præmie for veldrevet landbrug.
* Maren boede i Burmeistergade/Prinsensgade i København, hvor Christania i dag ligger, gift med Kaj, som var murer.
* Gunner tilbragte også en del af sin opvækst hos Anton Helligsøe, han blev senere ansat ved åndsvageforsorgen.
* Karen, boede i Andreas Bjørnsgade i København.
* Anna, døde som ung af tuberkulose.
Da Hagbard døde i 1974, solgte Karen kreaturerne og lejede jorden ud, men fortsatte med at holde høns og forsyne venner og bekendte med dejlige landæg. Karen havde en sort labrador Bob, som alle i Fabjergstad var på fornavn med. Karen døde i november 1987.
Karen og Hagbard fik to børn
Godtfred *16-08-1932, fagforeningsbestyrer i Harboøre, gift med sygeplejerske Kirsten Hvas fra Harboøre, de købte Fabjergvej 47, Godtfred var i en del år kompagnichef ved hjemmeværnet.
Kirsten var radikal og Godtfred var socialdemokrat, de sad sammen i byrådet i Lemvig i 12 år. Da Lone Dybkjær og Poul Nyrup skulle giftes, skrev Kirsten og Godtfred et brev til dem, for at fortælle, at det godt kunne fungere fint med et ægteskab mellem to fra så forskellige partier.
De fik også et personligt brev tilbage fra Lone og Poul Nyrup.
I 2001 trak Godtfred sig og Kirsten fik for få stemmer til at blive genvalgt, det var så det. Godtfred døde i 2006 og Kirsten døde i 2015.
Maren *09-01-1938, gift med Johannes, bor i Glostrup.
Kirsten og Godtfred overtog Nyholm og lejede den ud en del år, men senere solgte de den til Susanne Kjøbmand og Leif Andersen.
Godtfred *16-08-1932, fagforeningsbestyrer i Harboøre, gift med sygeplejerske Kirsten Hvas fra Harboøre, de købte Fabjergvej 47, Godtfred var i en del år kompagnichef ved hjemmeværnet.
Kirsten var radikal og Godtfred var socialdemokrat, de sad sammen i byrådet i Lemvig i 12 år. Da Lone Dybkjær og Poul Nyrup skulle giftes, skrev Kirsten og Godtfred et brev til dem, for at fortælle, at det godt kunne fungere fint med et ægteskab mellem to fra så forskellige partier.
De fik også et personligt brev tilbage fra Lone og Poul Nyrup.
I 2001 trak Godtfred sig og Kirsten fik for få stemmer til at blive genvalgt, det var så det. Godtfred døde i 2006 og Kirsten døde i 2015.
Maren *09-01-1938, gift med Johannes, bor i Glostrup.
Kirsten og Godtfred overtog Nyholm og lejede den ud en del år, men senere solgte de den til Susanne Kjøbmand og Leif Andersen.
Godtfred Kristensen om sin barndom i Nyholm
Vi havde en fiskemand fra Lemvig Thorvald Jepsen, som kørte omkring i en tohjulet kærre, med en russer som forspand, han drak ren sprit og det kunne også lugtes. Rugbrød fik vi fra Struer Brødfabrik ”Moselund Bageri” også med heste forspand.
Og vi havde besøg hver uge af Slagter Kibsgaard fra Gudum, han kørte i bil. Da krigen brød ud og der blev lukket for benzinen, cyklede mor hver lørdag formiddag til Gudum for at handle kød. En gang imellem kom Jens Munksgaard fra Lemvig cyklende og solgte røget fisk.
I min barndomshjem er der altid blevet spillet meget kort, nok en arv fra min bedstemors tid, jeg kendte kortene noget før jeg kunne bogstaverne. Jeg husker at karlene fra Vintersgård Laurids og Orla tit kom om vinteraftenerne og så blev der spillet Rommy og Hjerterfri.
Da Peder Jeppesen flyttede til Nørtoft skete det at Emil Friis kom om aftenen, så blev der sendt bud til Nørtoft efter Peder og så blev der spillet Ligeud. Var vi hos bedstefar og der var flere samlet blev der spillet femkort, det har jeg aldrig lært.
Jobbet som skorstensfejer overtog far sidst i 30´erne, det skulle være en håndværker og var næsten altid en murer. Far havde jobbet indtil 1970 da kommunalreformen afgjorde at der skulle være større distrikter og Lemvig Kommune blev et distrikt.
I 1939 fik vi lagt tegl på huset og noget af stuen blev lagt til køkkenet, gangen og et lille værelse blev lagt til stuen og der blev bygget veranda.
Der kom en kamin i stuen og der blev sat en spjæld i, så der kunne ledes luft ind i den ”pæne stue.”
Far var med til at starte fagforening og socialdemokratisk forening i Fabjerg. Hans store drøm havde nok været at få en større ejendom i hans unge dage; men det var tiderne og økonomien ikke til der i 30 ´erne.
Han deltog i Husmandsforeningens konkurrencer og fik præmier og diplom i 1934 og i 1937 og i 1948 fik han diplom for veldrevet markbrug.
Han elskede – når han kom fra arbejde – at gå en tur i marken med hakkejernet og ve den stakkels tidsel han mødte på sin vej.
Hans mødding var altid rettet og klappet, så der langt efter hans tid var folk, der kunne huske Hagbards mødding.
Mor elskede dyrene, så de var fælles om glæden ved deres landbrug.
Far var i bestyrelsen for husmandsforeningen og da han trak sig valgte man mor ind.
Far meldte sig ud af fagforeningen i 1948, de skærpede Karéns regler for mindre landbrug gjorde at han ingen økonomisk fordel kunne se ved at stå i fagforening
Vi havde en fiskemand fra Lemvig Thorvald Jepsen, som kørte omkring i en tohjulet kærre, med en russer som forspand, han drak ren sprit og det kunne også lugtes. Rugbrød fik vi fra Struer Brødfabrik ”Moselund Bageri” også med heste forspand.
Og vi havde besøg hver uge af Slagter Kibsgaard fra Gudum, han kørte i bil. Da krigen brød ud og der blev lukket for benzinen, cyklede mor hver lørdag formiddag til Gudum for at handle kød. En gang imellem kom Jens Munksgaard fra Lemvig cyklende og solgte røget fisk.
I min barndomshjem er der altid blevet spillet meget kort, nok en arv fra min bedstemors tid, jeg kendte kortene noget før jeg kunne bogstaverne. Jeg husker at karlene fra Vintersgård Laurids og Orla tit kom om vinteraftenerne og så blev der spillet Rommy og Hjerterfri.
Da Peder Jeppesen flyttede til Nørtoft skete det at Emil Friis kom om aftenen, så blev der sendt bud til Nørtoft efter Peder og så blev der spillet Ligeud. Var vi hos bedstefar og der var flere samlet blev der spillet femkort, det har jeg aldrig lært.
Jobbet som skorstensfejer overtog far sidst i 30´erne, det skulle være en håndværker og var næsten altid en murer. Far havde jobbet indtil 1970 da kommunalreformen afgjorde at der skulle være større distrikter og Lemvig Kommune blev et distrikt.
I 1939 fik vi lagt tegl på huset og noget af stuen blev lagt til køkkenet, gangen og et lille værelse blev lagt til stuen og der blev bygget veranda.
Der kom en kamin i stuen og der blev sat en spjæld i, så der kunne ledes luft ind i den ”pæne stue.”
Far var med til at starte fagforening og socialdemokratisk forening i Fabjerg. Hans store drøm havde nok været at få en større ejendom i hans unge dage; men det var tiderne og økonomien ikke til der i 30 ´erne.
Han deltog i Husmandsforeningens konkurrencer og fik præmier og diplom i 1934 og i 1937 og i 1948 fik han diplom for veldrevet markbrug.
Han elskede – når han kom fra arbejde – at gå en tur i marken med hakkejernet og ve den stakkels tidsel han mødte på sin vej.
Hans mødding var altid rettet og klappet, så der langt efter hans tid var folk, der kunne huske Hagbards mødding.
Mor elskede dyrene, så de var fælles om glæden ved deres landbrug.
Far var i bestyrelsen for husmandsforeningen og da han trak sig valgte man mor ind.
Far meldte sig ud af fagforeningen i 1948, de skærpede Karéns regler for mindre landbrug gjorde at han ingen økonomisk fordel kunne se ved at stå i fagforening