Fabjergkirkevej 100
|
Engelundhus
|
Mads Jensen var født på hospitalet, som lå på Ø. Vintersgaard mark på vestre side af Børringvej. Her voksede 4 brødre op, de to ældste rejste til Amerika, men Mads og Alfred blev i Fabjerg og byggede et nyt hus Godthaab (Tvedvej 96) til deres forældre.
Alfred der var ungkarl boede i Engelundhus.
Krista fortæller:
Mads blev gift med Dorthea fra Resen, de købte så Lindsboel, som godt nok lå i Gudum; men fra første færd følte Tea og Mads sig som Fabjergboere. Landbruget var det så som så med, men Tea var ferm ved symaskinen og syede de fineste kjoler til små piger; men Tea og Mads fik aldrig selv børn.
De var afholdte som skaffere ved sognets fester.
Når Mads fortalte noget og ville lægge ekstra vægt på sine ord, sluttede han altid af med: ”Det er re´le (redelig) det er sikker.”
Tea havde en anden form for at understøtte betydningen af sine ord og det lød sådan her:” Ja, det er ret ves” (vist)
Mads var skatteopkræver, og havde af og til betydelige beløb med sig hjem.
Engang sagde man til ham, at man ikke forstod, at han turde ligge med så mange penge; men Mads svarede:
”A hår en lyngtør, a leg´e dem unne, dæ fo di svær ved å find dem!”
(Jeg har en lyngtørv, jeg lægger dem under, der får de svært ved, at finde dem.)
Mads opkrævede også sygekassekontigent, kvartalsvis. Der var på det tidspunkt to kvinder i sognet, som folk mente, var lidt for dyre for sygekassen, at have som medlemmer; om de var hypokondere vides ikke; men engang Mads var på sin kvartalsrunde og kontigentet var steget fra 14 til 16 kroner, blev han spurgt om det stadigvæk skulle stige. Mads svarede:” Nej, det er re´ele, det er sikker, næste gang blir det billigere, for Katrine Wolle er gået på pension, og Tinne Hede har fået et hjemmeråd, så nu kan det kun blive billigere.”
Da Alfred døde solgte Tea og Mads Lindsboel og flyttede ind i Alfreds hus på Fabjerg Kirkevej 100.
Da Mads døde købte El –Installatør Sønderskov Borum, og flere af hans brødre, huset til jagthytte; men nu er det revet ned og borte.
Alfred der var ungkarl boede i Engelundhus.
Krista fortæller:
Mads blev gift med Dorthea fra Resen, de købte så Lindsboel, som godt nok lå i Gudum; men fra første færd følte Tea og Mads sig som Fabjergboere. Landbruget var det så som så med, men Tea var ferm ved symaskinen og syede de fineste kjoler til små piger; men Tea og Mads fik aldrig selv børn.
De var afholdte som skaffere ved sognets fester.
Når Mads fortalte noget og ville lægge ekstra vægt på sine ord, sluttede han altid af med: ”Det er re´le (redelig) det er sikker.”
Tea havde en anden form for at understøtte betydningen af sine ord og det lød sådan her:” Ja, det er ret ves” (vist)
Mads var skatteopkræver, og havde af og til betydelige beløb med sig hjem.
Engang sagde man til ham, at man ikke forstod, at han turde ligge med så mange penge; men Mads svarede:
”A hår en lyngtør, a leg´e dem unne, dæ fo di svær ved å find dem!”
(Jeg har en lyngtørv, jeg lægger dem under, der får de svært ved, at finde dem.)
Mads opkrævede også sygekassekontigent, kvartalsvis. Der var på det tidspunkt to kvinder i sognet, som folk mente, var lidt for dyre for sygekassen, at have som medlemmer; om de var hypokondere vides ikke; men engang Mads var på sin kvartalsrunde og kontigentet var steget fra 14 til 16 kroner, blev han spurgt om det stadigvæk skulle stige. Mads svarede:” Nej, det er re´ele, det er sikker, næste gang blir det billigere, for Katrine Wolle er gået på pension, og Tinne Hede har fået et hjemmeråd, så nu kan det kun blive billigere.”
Da Alfred døde solgte Tea og Mads Lindsboel og flyttede ind i Alfreds hus på Fabjerg Kirkevej 100.
Da Mads døde købte El –Installatør Sønderskov Borum, og flere af hans brødre, huset til jagthytte; men nu er det revet ned og borte.