Håndbold og fodbold i 50'erne
Peder Lauritsen (f.1935) fortæller:
Om vinteren gik vi til gymnastik i Forsamlingshuset og folkedans (under ledelse af J. B. Jensen og hans hustru)
Om sommeren var der håndbold og fodbold rundt på marker i sognet. Håndboldbanerne var i nogle år en græsmark i nærheden af Kvisgaard, og senere på Nygaard mark lige overfor Nordre Skole. Banerne var lidt skæve, men det var mest irriterende, når vi kom til at træde i en kolort.
Der blev også lavet en rigtig håndboldbane i en lavning øst for Nordre skole. Den blev lavet af vejmand Aksel Stensgaard og én af sønnerne ude fra Henriksen - måske Gunnar. De arbejdede med heste med en vogn, der kunne skrabe jorden sammen og derefter kunne det flyttes væk. De flyttede også noget af jorden med skovl og trillebør. Idrætsforeningen spillede håndbold på en bane ude i nærheden af kirken.
Vi havde et godt håndboldhold dengang i Fabjerg Gymnastikforening, og i flere år var vi til amtsmesterskab, som vi vandt i 1955. Erik Lauritsen brækkede kravebenet under én af kampene, men han nåede at blive klar til danmarksmesterskabet 5 uger senere. Jeg kan huske, at vi skyndte os med at få høsten i hus hurtigt, så vi unge mennesker kunne komme afsted til Holbæk i slutningen af august måned. Holdet bestod af Henning Munksgaard, Godtfred Kristensen var målmand, Erik Lauritsen, Peder Lauritsen, Karl Kallesøe i Overgaard, Anders Kallesøe fra Lillelund, en karl fra Gl. Bloksgaard, og én fra Nørre Nissum.
Jeg havde lånt en motorcykel, og den kørte Krista og jeg på til Holbæk., hvor vi boede hos noget af Kristas familie. De andre tog toget og boede på kasernen. Selve mesterskaberne var da en god oplevelse, men vi tabte alle kampene.
Vi havde også et badminton hold i Fabjerg. Vi spillede turneringer mod hold fra Bonnet, Bækmarksbro, Lemvig og Gudum. Fabjerg havde hjemmebane i Fabjerg Forsamlingshus, og på samme måde var det i Gudum, hvor vi spillede bolden hen over de jernstænger, der var på tværs af banen. I Lemvig spillede vi på Borgerskolen, og i Bonnet og Bækmarksbro var det også i forsamlingshuset.
Fra gammel tid spillede vi fodbold på en bane, der lå ved Ny Mølle, hvor Dora og Anton Tang boede dengang. Der blev senere anlagt en fodboldbane overfor Fabjerg kirke. Den blev reguleret ud med håndkraft.